545386100

Hvorfor Maria? - hvorfor ikke...

A f Bente Juhl-Thomsen, formand for menighedsrådet

Hvad barnet skal hedde er vel et kendt problem - i hvert fald for alle forældre. Min mand og jeg havde netop fået den yngste, og i hospitalssengen ved siden af mig lå en ung mor, som endnu ikke rigtig var vågen, og hendes bekymrede mand sad ved siden af og ventede på at kunne få hendes opmærksomhed. Omsorgsfuld og forsigtig sagde han til hende, at det var blevet en dreng, hvilket de ikke havde forestillet sig, hvorfor de heller ikke havde et navn parat. Hun rakte ud efter barnet, som var hårdt medtaget af fødslen. Han havde fået klemt en skulder helt skæv og næsen var skubbet om og lå langs kinden. Barnet var helt rødt og sammen med den vældige stride manke af hår, som stak i vejret og var umiskendeligt rødt, lignede det en mellemting mellem barndommens forestilling af en indianers hårpragt og en islænders manke. Lidt hårvækst over nakken fik ham næsten til at ligne en lille abeunge. Hun så med store forelskede øjne på sit barn og sagde uden tøven: Han skal hedde Rasmus, for han ligner en Rasmus...!“ Jeg ved ikke, hvordan en Rasmus skal se ud. Vanskelighederne med navngivningen er ofte meget større end her skildret, hvor det øjeblikkelige indtryk, gav navnet. Hvor ofte er navne givet på forhånd, eller hvor ofte dannes de af omstæn­ dighederne? Da tankerne om etablering afen selvstændig menighed i Sankt Matthæus sogns østre del var opstået, var det første spørgsmål, hvor man kunne finde egnede lokaler, siden kom spørgsmålet om hvilket navn, man skulle anvende. Før jeg beskriver de lokaler, man fandt, må jeg hellere fortælle, hvorledes forhol­ dene for almindelige mennesker var på Vesterbro omkring århundredeskiftet ef­ ter voldene blev gennembrudt og de nye brokvarterer opstod, blev der bygget på livet løs. Meget få af disse boliger tog hensyn til lys, luft og almindelig plads for en fami­ lie, som, set i dagens familiemønster, var ret stor. Det var almindeligt set, at familiefaderen fandt sig et fristed på det nærmeste værtshus, hvor en omgang omkring billardbordet kunne koste en ugeløn, eller at børnene legede på gader og

25