545386100

stræder, idet de uhumske baggårde var forbudt område og også var et uhygge­ ligt bekendtskab med rotter og hjemløse, som kunne skræmme enhver. Der var alt for mange mennesker på alt for lidt plads, og samtidig var mange rigtig fattige, uden nogen form for socialt sikkerhedsnet under sig. Alligevel var bydelen kendt som et kvarter med liv og lyst. Her havde altid været et trafikalt knudepunkt og rasteplads inden indgangen til byen gennem byporten, og var porten låst, overnattede man på Vesterbroen lige uden for byen. Mange piger fandt hurtigt ud af, at disse udelukkede mennesker var en let tilgæng gelig og taknemmelig kundeskare, og det lette liv florerede, og det fortsatte selv om porten ind til den egentlige by efterhånden forsvandt. Efter man havde fundet det for belastende for København at have slagtninger inde i byen, var denne industri flyttet ud til Vesterbro, hvor der dagen og aftenen lang blev handlet levende dyr, samt slagtet og solgt kød til de mange mennesker i byen. Industrien var ikke underlagt de mange restriktioner, som den er i dag, og ofte skete disse slagtninger under horrible forhold for både mennesker og dyr. Bydelen blev derfor hurtigt kendt for mange listige udskænkningssteder, hvor slagtere skyllede halsen og dulmede nerverne eller kunne drikke lidkøb. Vesterbro var tilholdssted for hele Københavns galgenhumor. Det vrimlede med forlystelser og der var noget for enhver smag, både hvad angik kødets og øjets lyst, lige fra det anstændige Tivoli, hvor hele familien kunne komme, til dens forgænger eller forbillede på Vesterbrogade 27, hvor der var karruseller, keglebane, loppemarked og fortunaspil. Der var sangerindeknejper på bl.a. „Olympen4 som lå i Vesterbrogade 29 (og 30 andre steder i bydelen, hvor man kunne finde den slags etablissementer). Fra danserestauranter som den såkaldte „Kødbørsen4, der lå i en berygtet kæl­ der, hvor man angiveligt ‘handlede med menneskekød’, og det endda ganske åbenlyst, til „Valkyrien4, som lå Vesterbrogade 17, og hvor kvinder ganske skam­ løst stillede sig til skue. Der var noget for enhver smag - næsten... Kirken havde ikke mulighed for at betjene dette mylder af mennesker, idet der var ganske få præster til denne skare, som ved optællingen i februar 1901, talte 72.836 faste indbyggere på Vesterbro. I dette område, med dette liv, skulle man nu finde et egnet lokale til at etablere en kirkesal, som kunne betjene Sankt Matthæus østre del. Som tidligere nævnt var en af bydelens næsten unævnelige danseetablissementer Valkyrien på Vesterbrogade. Det lå i et baghus til nr. 17, hvor der i ældre tid havde ligget en beværtning og dansebod ved navn Peders Haab.

26