545386100

Et forlæg (et karton) havde været fremstillet i fuld størrelse for at man kunne se arbejdet inden bestilling. Dette karton havde grosserer Bestie siden overladt biskop Rørdam, som igen skænkede det - som alterbillede - til den nye kirkesal på Vesterbro, og på den måde blev det naturligt at kalde salen for Mariæ Kirkesal. Der er mange grunde til, at navnet fandtes naturligt. Man kunne på denne måde vise katolikkerne i den nærliggende Jesu Hjerte Kirke i Stenosgade, at også protestanterne kunne og ville ære Jomfru Maria. Desuden blev kirkesalen indviet den 5. søndag i fasten på Mariæ Bebudelses^ dag. Endvidere kunne man vise, at salen havde skiftet karakter fra at være et tilholds­ sted for syndefulde kvinder, og nu blev opkaldt efter den helligste og reneste af alle kvinder. Men andre end Jesu moder har dog båret navnet Maria, og det kan jeg ikke lade være med at tænke på, når man prøver at motivere valget af navnet Maria. I kirken kender vi kvinden som madonna eller skøge bl.a. personificeret ved de bibelske kvinder, Jomfru Maria og Maria Magdalene. I næsten totusinde år har Maria Magdalene ifølge traditionen været en prostitueret, der hørte Jesu ord, angrede sine synder og viede sit liv til at følge og elske ham. I evangelierne ser Maria Magdalene imidlertid helt anderledes ud, idet hun her er en af de navngivne kvinder, der fulgte Jesus og så ham dø på korset. Hun var en af kvinderne ved graven påskemorgen og blev opstandelsesvidne. Men det siges også, at hun var den kvinde, Jesus drev syv dæmoner ud af. I kristendommens første århundreder bed man sig hurtigt fast i den karakteristik og Maria Magdalene blev kædet sammen med liere af de unavngivne kvinder i evangelierne. Havde Jesus drevet syv dæmoner ud af hende, kunne hun jo være identisk med den synderinde, der salvede Jesu fødder, vaskede dem med sine tårer og tørrede dem med sit hår. Også den samaritanske kvinde og kvinden, som blev grebet i hor, blev kædet sammen med Maria Magdalene-skikkelsen. Billedet af den tårevædede synderinde med salvekrukken og løst langt hår ved Jesu fødder var så altoverskyggende, at Maria Magdalene som discipel og opstandelsesvidne blev opslugt af det. Forvirringen over disse kvinders sammenfaldende identitet endte med, at pave Gregor den Store i det 6. århundrede gjorde det klart, at de tre kvinder Maria Magdalene, Marthas søster Maria og synderinden i farisæerens hus, der salvede Jesu fødder, var én og samme kvinde.

28