545386100

Mariaalter i Davids hus A f Erik Balslev-Clausen og Anne-Mette Gravgaard, præster ved Davidskirken på Østerbro - en jubilæumshilsen fra en bror til en søster

Samtidig med, at Mariæ Kirkesal på Mariæ Bebudelsesdag i marts 1998 kunne fejre sin 100 års fødselsdag, kunne Davidskirken på Østerbro på en måde gøre det samme. For på Mariæ Bebudelsesdag fyldte Davidskirkens alter, døbefont og prædike­ stol ligeledes 100 år. Og man kan vel næppe komme uden om, at netop disse tre stykker inventar er det væsentligste i en kirke - bortset fra menighed og præst - naturligvis. Forklaringen på dette forunderlige jubilæumssammenfald er, at Davids Kirke overtog Mariæ Kirkesals inventar, da den nye Mariakirke på Maria Kirkeplads kunne indvies 2. pinsedag, 31. maj 1909, og dens forgænger dermed blev nedlagt som kirke. Pastor Fibiger var på dette tidspunkt allerede blevet sognepræst i Eliaskirken og pastor With var blevet kaldet til sognepræst i det nye Sion Søndre Sogn på Øster­ bro, hvor With de første par år holdt eftermiddagsandagt i Sionskirken og i øvrigt må have fungeret som karré- og gårdpræst under åben himmel indtil Davids­ kirken blev indviet i 1910. Istedgades Kirkekomité havde valgt pastor C. Schousboe ved Kristkirken som sognepræst til den nye Mariakirke.Og således blev den sidste præst ved Mariæ Kirkesal også den første præst ved den nybyggede Mariakirke. En rod og dens skud Mariæ Kirkesal blev ejendommeligt nok roden til hele tre kirker, hvoraf Maria- kirken er hovedstammen og Elias- og Davidskirken er større eller mindre side­ skud. Mariakirken blev den direkte afløser af kirkesalen, der lukkede, da kirken åb­ nede. Derfor var det naturligvis den, der videreførte navnet. Endvidere blev både menighedssamfundet og spejderne knyttet til Mariakirken, som også arvede spejderfanen og musiknoderne fra den gamle Mariæ Kirkesal. Den nybyggede Eliaskirke overtog præsten A. Fibiger samt de mange indsam­ lede midler.

31