545386100

Jamen, hvorfor arbejde for liv og vækst, når der er alt for mange kirker. Alt for mange kirker som endda leverer den samme vare. Som vor lokale redaktør af ugeavisen udtrykker det: Alle ved, at højmessen er kl. 10.00 i samtlige provstiets kirker, så hvorfor trykke en prædikantliste i ugeavi­ sen. Højmessen er kl. 10.00, det må alle da kunne huske. Og han har jo ret, for det er jo kirken/budskubet man søger og ikke den specielle entertainer, som en præst er, vel? - så vi kender jo tidspunktet! Men alt for mange mennesker er ikke støbt i samme form, og alt for ofte er der ikke plads til disse mennesker, som er anderledes, ved de forannævnte faste høj­ messer. Jeg husker endog engang, der i en Vesterbrokirke var besøg af Dronningen. Da forbød man rent faktisk nogle mennesker adgang, fordi de var for aparte (kendte i miljøet), selvom der ellers var åbent for alle. Vi har i Mariakirken valgt at være sognekirke som de øvrige på Vesterbro, altså kirke for folk som lever i sognet, men samtidig være sognekirke for skæve eksi­ stenser og andre som ønsker at søge os, uanset, hvor man kommer fra, og der­ med være en kirke, hvor man ikke stikker for meget af, hvis man kommer i kirke kl. 10.00 til den fine højmesse , og slet ikke hvis man kommer kl. 19.30 til Kor­ hærsgudstjenesten, søndag aften. Og selv hos os kan det gå galt. Er man en utilpasset person, ved man det godt selv, og ingen ønsker at udstille sig selv. Det betyder, at selv Mariakirken (uden specielt at ville det) også kun er kirke for de fine til kirkens store højtider, idet de knap så fine holder sig væk - eller som de selv udtrykker det: - Hvad har ham Jesus nu lavet, så der ikke er plads til os? Hvorledes er man kirke for skæve eksistenser og samtidig sognekirke? Ja først og fremmest må man gøre opmærksom på sig selv - fortælle alle, at man er sognekirke, med alle de opgaver, der hører med til det, og ikke alene en funktions­ kirke som tager sig af specielle mennesker med et bestemt stempel på sig. I vort tilfælde altså ikke alene kirke for narkomaner, men også kirke for andre, som enten er utilpassede eller almindelige mennesker. Altså også for mennesker som føler et overskud til at turde være mindre fine og dele kirke med disse min­ dre heldige medmennesker. Hvorledes gør vi opmærksom på os selv?Vi prøver med uhøjtidelige midler at få folk til at kende kirken og dens brede funktioner, således vi ikke alene bliver kendte på den gruppe mennesker, der med politiets hjælp hænges ud på Maria Kirkeplads.Ved enhver lejlighed åbner vi kirken, således man kan se, vi ikke er en varmestue med billardbord, men en almindelig fungerende kirke med bydel­ ens smukkeste kirkerum.

40