545386100

Sæt det i Hjørnet af et Spejl eller Skilderi

Om præsterne og sognet

E. With var 42 år og A. Fibiger 30, da Kirkefondet opfordrede dem til at være præster på Vesterbro. With havde i 15 år været sognepræst på landet i Løsning og Korning mellem Horsens og Vejle. Fibiger var arbejdsløs kapellan. Løn foruden lønnen i sig selv var 3000 kr. pr. år; dog opnåede de 4.500 inden Kirkesalen lukkede. Om With skrev Fibiger i sin bog ”Guds banede vej”, -...at han var øm og fintfølende overfor de Smaa og Fattige, fast og stærk over for de fine og rige, udholdende og selvfornægtende, pløjende sit Distrikt igennem ved utrættelige Husbesøg. Han havde vel ikke sin nådegave særlig som Prædikant, men desto mere som Sjælesørger... En vis Ubehændighed i Formen og en rent ydre Barskhed i Orga­ net. Og om sig selv sagde Fibiger, at han, i forhold til With, var et langt værre brushoved. Præsterne delte fra begyndelsen Kirkesalens tillagte distrikt i to, så de fik hvert deres arbejdsområde. Skillelinien blev Viktoriagade og Stenosgade, som var pro­ jekteret på forhånd og endelig fastlagt den 11. november 1899 som fremtidig sognegrænse. Fibiger fik vestre, det senere Elias sogn, og With østre, det senere Maria sogn. Resolutionen medførte udarbejdelsen af en endelig delingsplan for hele Set. Matthæus sogn. Det gav røre i kirkefolket. Blandt grundtvigianerne opstod frygt for, at Indre Mission skulle blive for store på Vesterbro, så de forsøgte at få Fibiger til Maria, så de kunne få råderet over Torvekirken. Det lykkedes som bekendt ikke. Selv om Salen lå gemt i en baggård, fandt menigheden derhen både inden- og udensogns. Der var trængsel søndag efter søndag. I de første år var det mondænt blandt de troende aristokrater at kommer dér. De helt rige og helt fattige fra distriktet foragtede den tarvelige sal, og søgte de mere anseelige og ordentlige kirker. Dog tjente livet inden for dets mure til kirkens demokratisering og til udjævning af forskellen mellem rig og fattig. Her var ingen lukkede kirkestole, som folk med

49