545386100

Og præsten blev smidt på porten.....

A f Kirsten Rydberg, medlem a f menighedsrådet, beboerrepræsentant

Vesterbroernes venlighed kender som bekendt ingen grænser - og dog.! Der var i hvert fald grænser for, hvad vi ville have dekoreret vores port med på Vesterbrogade. Grafittien florerede voldsomt - også på dette tidspunkt - så vi kæmpede bravt for at undgå denne uskønne og uhæmmede malen på vægge og opklæbning af plaka­ ter og havde fået malet nogle flotte eventyrtegninger i vores port. Så vi hægede meget om den. En efterårsaften i 1989 stod jeg i porten og ventede på min mand - byfornyelsen på Vesterbro var begyndt at nærme sig, det var kommunalt valgår og alle valg­ plakaterne var på vej op. Pludselig, mens jeg står der, kommer en mand lige så stille sivende ind gennem porten og udser sig en plads, hvor han kan sætte sine plakater op. - Du skal ikke sætte plakater op i min port!! replicerede jeg så prompte, at det gav et gib i den stakkels mand. For det første havde han overhovedet ikke sat noget op endnu, men hensigten var der. Han forsøgte lidt spagfærdigt at forklare mig, hvad det drejede sig om, men jeg var meget uforsonlig. - Du kan give mig nogle a f dine sedler, så skal jeg sætte dem op, hvor vi vil have dem siddende.! Jeg fik 4-5 indkaldelser i hånden til et møde en uges tid senere om byfornyelsen på Vesterbro og manden fortsatte ind gennem porten og satte ufortrødent sine sedler op, hvor det passede ham. Imens var jeg begyndt at læse, hvad det drejede sig om. Som gammel beboerrepræsentant var jeg allerede lidt på forkant med by­ fornyelsesprocessen og spurgte ham, bare en lille smule interesseret, da han kom tilbage - men også rimeligt irriteret over, at han ikke havde rettet sig efter mig, - hvilken indfaldsvinkel han havde til denne sag. Tjah - jeg kommer fra Mariakirken (det var der mødet skulle holdes) - jeg er præst i kirken, rent faktisk er jeg din sognepræst. Ups! - Den sad! Som andre danskere også har for vane bruger jeg kirken lidt i flæng, til højtiderne osv. og

53