545386100

Menighedspleje gennem 100 år

cif formand for Samvirkende Menighedsplejer Jørgen Kreiner-Møller

Den store udbygning af København i slutningen af forrige århundrede skabte behov for etablering af menigheder og kirkebyggeri; men udbygningen skabte også behov for et kirkeligt omsorgsarbejde - for menighedspleje. Det er således ikke alene Mariakirkens menighed, der nu kan se tilbage på 100 år, det kan menighedsplejearbejdet og organisationen Samvirkende Menigheds­ plejer også. København blev på få årtier ændret fra at være en lidt søvnig residensstad for kongen med guldaldertidens småborgerlige hygge til en kværnende storby med tætte boligkvarterer og industri. De københavnske brokvarterer blev udbygget tæt og hurtigt, og denne byvækst medførte blandt andet sociale problemer afen uset omfang og karakter - sociale problemer samfundet generelt ikke var indstillet på at løse. Der var ingen social­ lovgivning, som sikrede omsorg for industrisamfundet store nye grupper af fat­ tige. I denne samfundsmæssige situation blev det sognebaserede omsorgsarbejde ud­ viklet, og med en inspiration fra Tyskland, hvor diakonissehusene havde et udad­ gående menighedsplejearbejde (gemeindepflege), begyndte man rundt omkring i sognene at organisere et arbejde for at hjælpe nødlidende i sognet med sygepleje, fattigpleje og maduddeling. Frivillige fra menighederne tog fat og sammen med præsterne blev der samlet ind til sognets fattige. Formalisering a f arbejdet Problemerne var af et omfang, der betød at arbejdet måtte organiseres. Det blev naturligt at samarbejde mellem sognene, og i 1902 besluttede man at formalisere samarbejdet i organisationen Samvirkende Menighedsplejer. Fra en start med få københavnske menighedsplejer er Samvirkende Me­ nighedsplejer i dag en landsorganisation med mere end 160 lokale menigheds­ plejer tilsluttet. Menighedsplejerne er forskellige fra sogn til sogn; men der er grundlæggende fælles træk, der har karakteriseret menighedsplejerne lige siden starten: menigheds­ plejen er det sognebaserede, frivillige og uafhængige diakonale arbejde.

57

Made with FlippingBook - Online catalogs