545386100

En trofast og offervillig kreds

Menighedsarbejdet i Maria sogn

Distriktsdelingen betød også to menigheder. Fælles var Søndagsbladet, -skolen, FDF, KFUK og KFUM. Da det kneb med pladsen i Salen og i de private hjem, brugte man Det nye Missionshotel i Helgolandsgade. Søndagsskolen var noget af det første man gik i gang med. En måned efter ind­ vielsen begyndte With at samle 150-200 børn, delt op i 18 klasser søndag efter­ middag i kirken. Set med vore øjne var underholdningsniveauet ikke impone­ rende med bibelhistorier, salmesang og formaningstaler. Dog var der ved jule­ festen godteposer og chokolade at se frem til samt søndagsskoleudflugter. Disciplinen var streng, når så mange både piger og drenge skulle undervises sammen. Bladmissionen Søndagsbladet kom på gaden fra 1. januar 1899, og fra 1900 blev den uddelt hver uge i alle hjem. Bladet blev udgivet af Københavns Indre Mission (Bethesda). En lille fire-siders tryksag, hvor de tre var prædikener og andet opbyggeligt stof. På forsiden blev den enkelte kirkes navn og billede påtrykt, og på bagsiden med­ delelser fra kirken. Det var menighedssamfundet måde at nå de store, anonyme bysogne på. Blad­ uddelingen (bladmissionen) var frivillig, som mere end 40 voksne påtog sig hver uge. Det var en møjsommelig pligt hver uge at trave op og ned ad trapper, og den eneste løn var en årlig hyggeaften samt en varm tak på menighedssamfundets årsmøde. Menighedssamfundet, som var grundstammen i menigheden, blev også hurtigt dannet. Kordegnen ved Gethsemane kirke H. Frederiksen, gav præsterne en for­ tegnelse over troende mennesker i distriktet. Menighedssamfundet organiseret Under ordene fra Johannes 1,35: Derpaa skulle alle kende, at I ere mine Disciple, dersom I have indbyrdes Kærlighed; senere 1. Johannes 3,23; blev østre distrikts menighedssamfund i efteråret 1901 dannet med 70 medlemmer - organiseret 4. december.

61

Made with FlippingBook - Online catalogs