545386100

Den 19. februar 1908 meddelte With, at han fratrådte den dag, Eliaskirken blev indviet. Han holdt afskedsgudstjeneste 10. maj og Fibiger bededag 15. maj 1908. Som afskedgave fra menigheden fik With penge til alterkar i Davidskirken samt et maleri ”Marias besøg hos Elisabeth”. I september blev han udnævnt til sogne­ præst i det nyoprettede Davids sogn på Østerbro. Her var han præst i 19 år. Prædikestol, alterbillede, nummertavle og døbefont blev overført fra Kirkesalen til Davidskirken. Alterbilledet blev i 1920 erstattet af en nøjagtig kopi, fremstil­ let af kunstnerens søn, da det var lavet på et uholdbart materiale. Menighedsrådet i Salen foreslog Paulli, at de kunne låne Salen indtil kirken ind­ vies, og at der dannedes et udvalg til forening af de to menigheder. Paulli afslog udvalget, og hvad angik lånet, var det op til Westergaard i Kirke­ fondet, som han dog henvendte sig til for at høre om den nye menighed kunne få tilladelse til at benytte Kirkesalen indtil Mariakirken var færdig. Og svaret var et uforbeholdent ja - ovenikøbet helt gratis. Ifølge pålidelig kilde - V. Schousboe- var det en glad og bevæget Paulli, der modtog Fondets tilsagn. Samtidig med indvielsen af Elias, blev østre distrikt udskilt som Maria sogn med Kirkesalen, som foreløbig sognekirke ved kgl. resolution af 13. maj 1908 - at gælde fra 17. maj samme år og samme dag udnævntes sognepræst V. Schousboe ved Kristkirken til sognepræst i Mariakirken. Pastor Vermehren S-N Onsild blev udnævnt til residerende kapellan. Den 13. september gav ministeriet tilladelse til, at Kirkesalens navn kunne bevares, så kirken måtte kaldes Mariakirken. Sognet Til sognet blev henlagt den del af Set. Matthæus sogns 4. sognedistrikt, der begrænses af en linie, dragen ad GI. Kongevej fra hjørnet af Stenosgade, Vester­ brogade, den projekterede gade mellem Tivoli og den ny personbanegård (Bernstorffsgade), Tømmerpladsgade i fortsat forlængelse til Kalvebod Brygge, ad denne langs Havnen, Viadukten over Godsbanegården, Dybbølsgade, Hartmannsgade, Sdr. Boulevard, Halmtorvet, Gasværksvej, Istedgade, Viktoriagade og Stenosgade til udgangspunktet. Altså ingen forandringer i sognet, bortset fra anlæg af enkelte nye gader og nogle navneforandringer. Men oprindeligt skulle sognet have været betydeligt større med bl.a. Glyptotekskvarteret, så der blev 20.000 ikke helt fattige sognebørn. Arvesølvet foræret væk Til et sådant boulevardsogn var kirken projekteret med sine 1050 siddepladser. Og nu stod den dér med kun 10.000 delvis fattige indbyggere og man havde skænket arvesølvet bort til andre kirker.

71