545386100

Fibiger havde som føromtalt fået disk og kalk, som han dog selv havde betalt, så hvad mon Mariakirken fik: søndagskolens fane og nodebøger. Men hvad er materielle ting, når man kan få levende mennesker: Vi fik kirke­ betjent (det var ikke så heldigt), kor, organist og kantor. For menighedssamfundet var nu det store spørgsmål, om de nye præster ville samarbejde og følge den kirkelige linie som With og Kirkefondet havde. Kirkeligt set tilhørte Schousboe Kirkeligt Centrum. Komitéens ret til at udnævne den første sognepræst betød, at de søgte præster, der lå den højkirkelige retning nærmest. De foreslog et fællesudvalg mellem de to kirker, og ved det første møde den 29. maj 1908 mellem menighedssamfundet og præsterne blev alle bekymringer gjort til skamme. Arbejdet blev fortsat, som det var begyndt på Kirkefondets linie. Den 23. maj kunne Paulli sende et brev til Kirkefondet, hvormed han bragte en oprindelig tak for den velvilje, der blev vist, da de fik lov at låne Kirkesalen i det forgangne år. Om Gud vil, indvies Mariakirken anden pinsedag. Farvel til kirkesalen Pinsedag den 30. maj 1909 holdt Schousboe afskedsgudstjeneste i Kirkesalen og med ordene fra dagens evangelium Jh. 14,31, hvor Jesus siger: Saa staar nu op, lader os gaa herfra! kunne menighed og præst med tak til Gud gå fra Set Mariæ Kirkesal til Mariakirken. Kom der nogen fra Kirkefondet, gejstligheden, Elias eller Komitéen til afskeds­ gudstjenesten? Nej! Af de 38 inklusiv præsten, var det grundstammen af menighedssamfundet, der takkede af. En ung pige skrev en sang om kirkesalen på melodien: Når solen ganger til hvile. 2 af versene lyder:

Og denne min Kirke jeg elsker højt over dem alle paa Jord, thi dér har jeg fundet min Frelser ved Herrens naadige Ord. Thi ogsaa jeg er iblandt dem, som her kom til Lys og til Fred, og derfor den blev mit Kirkehjem og allerkæreste S ted.

Faa Vesterbro sytten, der ligger en Kirke saa kær, og skønt den er lav som Hytten og hverken har Taarn eller Spir, saa er der alligevel mange, som elsker det ringe Sted, fordi deres Hjærter bange i Troen har her fundet Fred.

72

Made with FlippingBook - Online catalogs