545386100

Forestil dig, at du træder ind i kirken ved indvielsen, så vil du se et enormt kirkerum med en sparsom udsmykning. Efter et par skridt i det lille våbenhus træder du ind i skibet med plads til 1050, ca. 600 på gulvet og ca. 400 på pulpituret. Det første man umiddelbart lægger mærke til, er kirkens hvidkalkede, kryds- hvælvede indre, der har omløbende pulpitur på tre sider og det specielle alter­ parti. Koret hævet fem trin over skibet og yderligere adskilt fra dette ved en korskranke af sten. På begge sider af koret præste- og degnekontorer; nu præ­ sternes omklædningsrum og korshærspræstens kontor. Alteret af sandsten står inde under en baldakin med 3 spidsbuer ind mod koret, båret af 2 joniske granitsøjler. Der er intet alterbillede, men et udskåret træ­ krucifiks over alterbordet af Mørck, som han og overretssagfører Helweg-Lar- sen gav, og en gylden udskåret alterbordsfrise med druer og blade fra Jh. 15,5: Jeg er vintræet, I er grenene. Døbefonten, foræret af stenhugger, H. J. Larsen, af sandsten blev anbragt på gulvet til venstre nedenfor koret. Prædikestolen med foldeværksfyldninger, udskåret i egetræ af Mørck, var an­ bragt i kirkens højre side højt oppe, indmuret i koret og med opgang fra dette. Prædikestolen, også foræret af Mørck og Helweg-Larsen, har inskriptionen i guld af Marias ord ved brylluppet i Kana: Hvad som han siger eder, det skulle / gøre, det samme som stod på prædikestolen i Kirkesalen. Mørck har også lavet kirkebænkene for 400 kr., som var holdt i skarpe røde og blå farver, som gav kirken et lidt koldt præg efter nogens mening. Den eneste udsmykning var et frescomaleri i femkanten over alteret, malet af Jh. Kragh for 800 kr., som forestiller bebudelsen til Jomfru Maria. Den unge Maria knæler, mens englen Gabriel med pegefingeren mod himlen bebuder det glædelige budskab. På afstand kan fingeren ligeså godt være lange­ mand i en meget karakteristisk attitude, som gør, at vi helst ikke ser ordensmag­ ten i kirken af angst for, at Gabriel ville komme med på stationen til en nærmere forklaring og bøde på 400 kr. Kirken fik som gave et orgel af grosserer Lemwigh-Muller og frue med 18 stem­ mer bygget af orgelbygger I. Starup. Orglet holdt kun til 1911, da sol, dårlig ventilation og træk gjorde det næsten ubrugelig. En reparation, gardiner og tæp­ per for vinduet var nødvendige for dets fremtidige bevarelse. I 1981 var det galt igen med træk, og der blev sat forsatsruder op. Orglet er vidnesbyrd om den levende interesse for fransk orgelbyggeri i det 20. århundrede, og bortset fra en teknisk renovering i 1945 og 79, er det bevaret uændret.

82