545386100

Det er et af de få bevarede pneumatiske orgler, vi har tilbage, og som er særde­ les velegnet til romantisk musik. Årsagen til, at det er bevaret næsten uændret, skyldes, at kirken skulle nedrives på grund af Søringen, motorvejens gennemførelse gennem det centrale Vester­ bro, som var planlagt til 1959. Derfor ville ministeriet ikke give penge til et nyt, selv om ministeriets orgelkonsulent i 1958 erklærede det for ubrugelig. Selv havde man ingen penge, selv om det kunne være nødvendigt udskifte det, da orglet med jævne mellemrum strejkede indtil 1979. Det har det også gjort siden men da på grund af reparation. Og endelig så kirkens organist P. Johansen, at det var for værdifuldt til at blive ødelagt. Som gave fik vi også tre velklingende klokker. På den største klokke står: Ære være Gud i det højeste! Og fred paa Jorden! Og i Mennesker en Velbehagelig­ hed! (Juleevangeliet), samt Helliget vorde dit Navn ? På den klokke der ringer dagligt til nogles velbehag og andres irritation står: Se, jeg er Herrens Tjener­ inde, mig ske efter dit Ord! (Marias ord til englen). Og: Komme dit Rige\ På den mindste Bereder Herrens Vej ! og Ske din Vilje!. Klokkerne er revnet med jævne mellemrum, men først i 1984 skiftes klokke to ud, da den var revnet så meget, at den ikke kunne repareres. I 1909 fik vi de to af klokkerne for 4.000 kr. Den nye med ophængning kostede 141.238,28 kr. Fabrikant og kirkens elektriker, L. Knudsen forærede de elektriske ledninger, og en damekomité sørgede på forskellig måde for kirkens udstyr bl.a. et altertæppe. Olga Birk og K. Dethlefsen skænkede en alterdug i 1926 og 27. Og i 1980erne og 1990erne syede syerske Helga Winter til kirken. Lige fra begyndelsen har kirken været vanskelig at tale og høre i grundet en stærk resonnans. Menigheden har for det meste klaret problemet ved faste plad­ ser også i dag. En sikker vej til løsning af den akustiske vanskelighed er en fyldt kirke. Det lykkes kun sjældent. Man har derfor eksperimenteret med prædikestolen. 1 mange år nøjedes man med at give den en midlertidig overbygning med tøj bagved. Derefter prøvede man at anbringe en interimistisk prædikestol forskel­ lige steder i kirken. Først blev den anbragt nede på gulvet, midt i kirkens venstre side, idet man fjernede nogle bænke. Dernæst rykkede man prædikestolen højere op i kirken, på gulvet i kirkens højre side, ligeledes med fjernelse af nogle bænke. En virkelig forbedring af akustikken kom først ved kirkens akustiske regulering i 1953. Under ingeniør Jordans ledelse blev væggene i begge sider og bagvæggen under og over pulpituret behandlet med akustisk puds.

85

Made with FlippingBook - Online catalogs