545386100

romantiske orgler fortrinsvis dybe 8-fods stemmer som er velegnede til at støtte menighedssangen. Per Johansen foretrak bl.a. ud fra et sangligt synspunkt at det gamle orgel blev restaureret og bevaret. Efter mange års diskussion skulle det da også lykkes, og orglet stod i 1981 nyistandsat til en pris af ca. 100.000 kr., hvad der var et betydelig mindre beløb end et nyt 12-stemmers orgel ville have kostet. Hvad var det så for et orgel man indviede i 1909, samtidig med at Mariakirkens nuværende bygning blev taget i brug? Begyndelsesvis må det siges at orglet blev leveret af det københavnske firma I. Starup og Søn til en pris af 7.114 kr. som en gave fra grosserer Lemvigh-Muller og hustru. Det er bygget i den tids stil for at være velegnet til dansk og fransk romantisk orgelmusik, dvs. musik af N.W.Gade, I.P.E. Hartmann, og César Franck m. n. Siden 1850erne havde man overalt i Europa bygget orgler med symfoniorkestrets klangverden som ideal, og deres karakteristiske træk var bl.a. at de kunne frem­ bringe en kraftig samlet klang. Ved hjælp af et rigeligt dimensioneret svelleværk kunne man lynhurtigt dæmpe eller forstærke lyden, og orglerne rummer registre som efterligner orkestrets enkelte instrumenter, i Mariakirkens tilfælde obo, trom­ pet og basun. I lighed med andre instrumenter fra den tid blev orglet bygget med såkaldt pneu­ matisk traktur, hvor man gennem rørforbindelser lod orglets trykluft udføre ar­ bejdet med at åbne den spilleventil som får den enkelte orgelpibe til at klinge. Tidligere, og igen fra 1920rne, blev de fleste orgler bygget med mekanisk trak­ tur, hvor tangenterne står i forbindelse med orgelpiberne ved såkaldte abstrakter, dvs. tynde trækstænger af træ eller metal. Det pneumatiske orgel har liere fordele: Man kan placere orglets enkelte dele i kirken på en arkitektonisk friere måde, som man også ser det i Mariakirken. Der er spillebordet anbragt midt på orgelpulpituret og svelleværk og hoved/pedal- værk på hver side af det. Endvidere virker pneumatikken som en art „servo“, hvorfor det ikke gør nogen forskel for organisten, hvor mange registre han an­ vender og dermed hvor kraftigt han spiller; der skal den samme fingerkraft til som hvis der blev spillet svagt. En ulempe er det til gengæld, at det pneumatiske orgel er knap så præcist i anslaget, hvad der medfører at tonen først klinger ud i kirkerummet en brøkdel af et sekund eller at man har trykket tangenten ned. Det kan være et problem, hvis man er uvant med et pneumatisk orgel, og under alle omstændigheder kan man blive tvunget til at spille lidt langsommere, men det bliver musikken ikke nød­ vendigvis kedeligere af.

92

Made with FlippingBook - Online catalogs