545386100

Underskuddet dækkedes af ligningen. Dengang kostede en skorstensfejning af kirken 10 kr. 11917 måtte man købe 15,7 m2 grund af ejeren af Abel Kathrinesgade 27, forat få mere gårdplads. Og det havde man brug for. Fra omkring 1910-45 var der brændsels- og elektricitetsmangel. De høje priser gjorde, at man måtte finde andre muligheder, og i 1917 byggede man et halvtag i gården, da man havde indkøbt 10 tons tørv. På det tidspunkt måtte der kun være 12 grader i kirken, og man aflyste aftentjenesterne, fastegudstjenester, og i 1917 gik man om vinteren til påske sammen med Elias for at holde gudstjenester på skift om søndagen på grund af sparehensyn. Menighedsrådet Rådet havde jo lovet ikke at være en hæmsko for samfundet, så det blev næsten kun til at tage sig af officielle henvendelser, løsagtige kvinder og deres færd og andre småting. Schousboe sad som formand fra 1908 til sin død. I 1920 sad i rådet foruden præsterne: frk. D. Aabye, M. Petersen, G. Petersen, fru I. Bohr, lærer E.A. Jacobs, tilskærer, C. Christensen, intendant, Th. Nielsen, vicevært Lauritsen og viktualiehandler Mathiesen. Kommunalbestyrelsens borgerrepræsentant var J. Johansen. Med få undtagelser kom medlemmerne til møderne, det gjaldt også i de andre bestyrelser og udvalg, og mange blev siddende, til man ved mødet rejste sig op og mindes dem. Tiden gik med at diskutere om Tuberkulosebekæmpelsen i 1914 skulle have lov til at sætte en plakat op i kirken om forbud mod spytning. Vi må stadig spytte i kirken. Almene problemer De henvendte sig til politiinspektøren i 1914 på grund af løsagtige kvinder og deres færd på gaden. Især fra hjørnet af Helgolandsgade og op ad Istedgade til Viktoriagade var slem. Kvinderne boede også i sognet i Abel Kathrinesgade 18, Istedgade 19 og 29, LI. Istedgade 1 og 6, Halmtorvet 20 og 22 samt Viktoriagade 9 og 25. Det var vanskeligt at være kirke og menighed i sådant et sogn, så politiet bedes gøre noget ved det. Fra 1919 indtil krigen diskuteredes særkalk. I 1924 sagde man nej til kvindelige præster. Med undtagelse af det praktiske har kirken afen eller anden grund, aldrig været den store tilhænger af kvinder. Der har indtil nu kun været tre kvindelige menighedsrådsformænd og to kvindelige præster.

96