545386100

Praktiske problemer Foruden aktiviteter diskuterede man brugen af kvindemissionær på grund af mange prostituerede i huse og gader. Man drøftede, om man skulle synge hele salme 218 eller kun ét eller 2 vers ved altergangen. De fastholdt salme 382 under uddelingen, og organisten lovede at sætte salmerne ned, da der spilles i for højt en toneart. Præsternes brug og manglende brug af messeklæder diskuteres. Møderne var også alt for lange, og da organisten kom i bestyrelsen, bedes alle møde præcis. Det fik skomager Christensen til at spørge, om man så skulle blive væk, hvis man ikke lige kunne komme til tiden? Den var også gal med den ringe kirkegang, som ifølge fru P. Rasmussen skyldtes, at man altid bad om penge ved guds­ tjenesterne. Det afviste Schousboe. Samfundet sørgede for kollektindsamling til f.eks. afhjælpning af bolignøden i København, tuberkulose, kronisk syge, Magdalenehjemmet, Korshærens gart­ neri og meget andet. De gav penge til opførelse af kirker bl.a. Enghave, men der kunne ikke blive til fuldførelsen af Absalonskirken. Samfundet fortsatte aktivite­ terne fra Kirkesalen. Kirkeblad Schousboe blev redaktør af Søndagsbladet, da Mariakirken overtog det og siden har præsterne været redaktør. I dag er det menighedsrådsformanden. Klokker Pedersen ledede arbejdet og sørgede for uddelingen, hvor der hver uge uddeltes ca. 1800 blade. Fra 1926 overtog Schousboe ledelsen, mens kordegnen stadig sørgede for uddelingen. Økomonisk kunne bladet ikke løbe rundt; i 1919: 25 øre pr. kvartal; så i 1936 udkom bladet som et månedsblad, Mariakirkens Søndagsblad. I forbindelsen med Bladmissionen stod også Kvindemissionen, dvs. arbejdet blandt de.faldne kvinder, som var meget påkrævet. Missionær var fru Degenhardt. Og arbejdet blandt gamle og ensomme tog mis­ sionær frk. Dorthia Simonsen sig af. Ungdomsarbejdet Med skiftende ledere samledes en større (40) og til tider mindre kreds af unge piger til møder i KFUK, der først blev ledet af frk. Haudrup og Andersen, senere af missionær Simonsen. Hun efterfulgtes af Valborg Johannessen, derefter Betty Mørck og under og efter krigen overtog E. Joensen ledelsen i 12 år.

99

Made with FlippingBook - Online catalogs