HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

Københavnske foreninger 1820 til 1848 91 eningen havde i 1845 10 kvinder som medlemmer, i 1836 ingen. Kunstforeningen talte i 1842 34 kvinder. Det lyk­ kedes ikke kvinderne i de her nævnte foreninger at kom­ me ind i bestyrelser e. 1., kun i velgørenhedsforeninger kunne de af og til komme til at besidde tillidshverv. I et forslag til et „Selskab for det quindelige Tyendes Vel“ i 1845 havde planens ophavsmand tiltænkt nogle kvinder at have overopsyn med de unge piger (som „patronesser“ ) for at holde dem på den rette vej.221 Højere poster har kvinderne næppe nået. Da der fra trediverne til fyrrerne foregår en ændring i foreningernes karakter og formål, er der grund til at undersøge, om der ikke foregår en tilsvarende ændring i den sociale sammensætning. Ganske vist kan der i visse foreninger ske strukturændringer uden forbindelse med de øvrige, men visse fællestræk lader sig påvise. En me­ get stabil karakter udviser Athenæum i tiåret 1835 til 1845, men i betragtning af det intellektuelle publikums relative konstans kunne der ikke blive tale om store for­ andringer. Både relativt og absolut er der i en stor del af forenin­ gerne tale om en stærk fremgang for de militære embeds- mænd. Selv i Athenæum går de frem fra 106 (18 %) i 1835 til 167 (23 %) i 1845. I Trykkefrihedsselskabet fra 90 (8 %) i 1836 til 131 (9 %) i 1845. Blandt de selskabe­ lige foreninger har de samme fremgang, f. eks. i Kon­ gens Klub fandtes der i 1830 23 (15 %) og i 1845 99 (32 % ) , i øvrigt henvises til pag. 101 f. Denne forandring fandt sted i slutningen af trediverne og falder altså sam­ men med den stærkt øgede politiske interesse i befolk­ ningen. Tidligere har de m ilitære kun interesseret sig for deres fag, skrev Kjøbenhavnsposten i 1840, men for­ andringen af Landcadetacademiet i 1830 gav officererne en videré horisont og fik dem til at interessere sig for almenvellet.222 I hvert fald så regeringen i trediverne med