HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

92 Frank Jørgensen uvilje på officerernes deltagelse i foreningslivet, man kan blot her henvise til det tidligere nævnte forbud mod, at underofficerer indtrådte i nogen forening, der lå uden­ for deres m ilitære pligters ressort. Selv om dette kun gjaldt underofficerer, har det nok i nogen tid bidraget til at gøre også officererne lidt tilbageholdende. Dette ophørte imidlertid rned at have praktisk betydning med den ændrede politiske situation i 1839 til 1840. De højere embedsmænds stilling forandres ikke stort, måske går de procentvis en smule tilbage, men rent tal­ mæssigt er der ikke tale om nogen tilbagegang. Derimod går de lavere embedsmænd mange steder frem, dette gæl­ der navnlig de nye foreninger. Både Trykkefrihedsselska­ bet, Det skandinaviske Selskab og den slesvigske under­ visningsforen ing rummer fra 15 til 21 % lavere embeds­ mænd. I fyrrerne vinder håndværksmestre og detailhandlere frem, ja selv svende og arbejdere begynder at optræde indenfor foreningerne, og adskillige af disse får således en mere demokratisk karakter. I Det skandinaviske Sel­ skab udgjorde håndværksmestre og detailhandlere i alt 33 % af medlemmerne, og selv i Kunstforeningen fandtes i 1842 66 håndværksmestre (12 %) og 37 detailhandlere (7 %) . Trods dette, at adskillige foreninger i løbet af fyrrerne kommer til at rumme et bredere udsnit af befolkningen, beholder akademikere, grosserere og fabrikanter alligevel en vis overvægt, og denne overvægt må naturligvis i end­ nu højere grad gå igen i bestyrelserne. På grund af disse gruppers ringe talmæssige størrelse er chancen for, at enkelte personer kan figurere indenfor flere forskellige foreninger og bestyrelser, ret stor. De mest alm indelige bestyrelsesgengangere skal her nævnes efter hyppighed (selskabelige foreninger er ikke medregnet). Statistikken hviler på medlemslister fra ca. 1840 til 1847.