HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

Københavnske foreninger 1820 til 1848 97 meldelsen virker som en sigte, men desværre er det umuligt at konstatere, i hvor høj grad den har haft be­ tydning. Der er heller ikke nogen betydelig forskel i den sociale sammensætning mellem de lukkede og de åbne selskaber, i hvert fald er den så lidet udpræget, at der ikke kan sluttes meget af den. Alle de selskabelige og dramatiske foreninger samt skydeselskaberne var luk­ kede selskaber, og alle var meget skarpt adskilt fra underklassen repræsenteret af svende og arbejdere. Me­ get taler for, at der her er sket en bevidst udskillelse. Jøder blev også enkelte steder forment adgang, selv om naturligvis intet herom nævnes i lovene.223 A. P. Liunge meddeler i sine erindringer, at det var en stiltiende for­ udsætning blandt medlemmerne i Clio, at jøder skulle udelukkes.224 Denne indstilling ændres dog i løbet af trediverne og fyrrerne, således at jøder efterhånden bli­ ver repræsenteret i næsten alle klubber og foreninger. Selve lovene kunne dog også udelukke visse samfunds­ klasser, og nogle af de selskabelige og dramatiske for­ eninger har vedføjet sådanne bestemmelser. I Det borger­ lige dramatiske Selskabs love hedder det: „Embeds- mænd, Borgere og lige med samme agtede Personer kunne optages som Medlemmer“,225 og i Ny dramatisk Forenings love: „Til Medlemmer af Selskabet kan ingen af Armeens underordnede Klasser optages, men kun Embedsmænd, Borgere eller saadanne, der i Staten agtes lige med d isse“.226 De fleste steder har man imidlertid anvendt den lagt smidigere udskillelsesmetode, som bal- loteringen frembød. Bestyrelsen blev i de mindre selskaber som oftest valgt direkte af generalforsam lingen. I de større foreninger, såsom Trykkefrihedsselskabet og Industriforeningen, fandtes som regel et mellemled, en repræsentantforsam­ ling, som valgtes direkte af generalforsam lingen. Repræ

Made with