HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

100 Frank Jørgensen frem, og de nye foreninger bliver politisk orienterede, mens en del af de ældre går fra en oplysende virksomhed over til en politisk oppositionel. Ligeledes bliver en større og større del af befolkningen inddraget i foreningslivet, hvilket især hænger sammen med de stadigt forbedrede økonom iske forhold, og naturligvis tillige den forbedrede oplysning. Akademikerne beholdt imidlertid stadig ledel­ sen indenfor hovedparten af foreningerne. Den stadigt stigende politiske interesse blev i midten af fyrrerne afløst af en stagnation, der naturligvis også gjorde sig gældende i foreningslivet.233 Årsagerne hertil må dels søges i de ringe resultater, den politiske opposi­ tion kunne fremvise med hensyn til kon stitu tion s­ sagen,234 dels i de nedadgående økonom iske konjunktu­ rer fra 1846. De politisk interesserede kredse omfattede kun en ringe del af befolkningen, og der sku lle ikke meget til, før interessen svandt hen. I øvrigt er det inter­ essant at konstatere, at Bondevenneselskabet har stærk fremgang, mens interessen for politik hos borgerskabet er dalende. Omtrent samtidig hermed begynder Haand- værkerdannelsesforeningen at få betydning i København, men naturligvis ikke i samme omfang. Ved udgangen af 1847 er de akademisk ledede foreninger i København i stagnation om ikke ligefrem i tilbagegang. Enkelte frem ­ synede politikere havde dog forstået også at skaffe sig indflydelse indenfor bondebevægelsen. De ideer, som danner baggrunden for foreningerne i 20erne og 30erne, stammer alle fra det 18. årh. I 40erne kommer i nogen grad nationalismen og den beslægtede skandinavisme med ind i billedet, men de formåede ikke at få den rationalistiske grundvold til at vige. — Omstående tabeller viser erhvervsfordelingen inden for et udvalg af klubber og foreninger. Procenttallene er af­ rundede, brøker er bortkastet eller forhøjet.