HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

118

Jens Østergaard

et par hestekastanier kan være blevet plantet ved pro­ fessorboligen paa hjørnet af Kannikestræde og F io l­ stræde, her boede netop paa denne tid lægen professor Caspar Bartholin.9 1728 gik den store firedages ildebrand hen over stør­ stedelen (vestlige del) af byen,10 og nævnte professor­ bolig blev lagt i ruin. Det synes dog næsten utroligt, at de unge hestekastanietræer skulle kunne have overlevet den voldsomme brand. Efter branden blev Fiolstræde udvidet mod nordøst,11 og 1734 stod den nye professorbolig færdig12 — profes­ sor Hans Steenbuch var da flyttet ind i den. Ved afleve­ ringen den 12. januar 1735 nævnes i afleveringsdoku­ mentet, at gaarden, som var indhegnet mod gaden med en brandmur, „er overalt Broelagt“ ; en eventuel træplant­ ning i gaarden, hvor det indtil nutiden forekommende hestekastanietræ stod, nævnes ikke. Ludvig Holberg flyttede 1740 ind i professorboligen, hvor han døde 1754. Spørgsmaalet, om træerne er plan­ tet, før Holberg flyttede ind, eller foranlediget plantet af ham, lader sig ikke afgøre. Paa Johannes Rachs og H. H. Eegbergs maleri fra 174913 ses buskads bag professorboligen, men da ingen enkelte træer hæver sig frem i skarpt relief, kan det ikke afgøres, om hestekastanierne findes i plantningen. Fra 1757 foreligger Chr. Geddes kort over kvarteret;14 ved at konstruere det indtil nutiden bevarede hestekastanietræ ind paa professorboligens grund, daværende nr. 41 F io l­ stræde, faar man dets plads i gaardens nordvestlige hjørne, men kortet viser ingen træplantning i gaard- anlægget. Stor monumental virkning eller synderlig skygge i sol­ hede dage har træerne næppe ydet vor kære Ludvig Hol­ berg — og han nævner dem vistnok ikke i sine talrige publikationer.