HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

128 P eter Linde fangende svømmefugl ined det mægtige næb og den mær­ kelige strubepose, nem lig pelikanen. Billedet er i sin tid udtænkt og udført og opfattet som en pelikan stående i sin rede, hakkende i sit bryst, madende sine unger med det frempiblende blod. Billedmotivet er uhyre gammelt, det kan føres tilbage til en antik legende, siges der. Man møder det i hvert fald i bestiarier fra det tolvte århundrede. Fuglen, der hakker sig selv til døde for at nære sine unger, blev for m iddel­ alderens fromme grublere et mystisk sindbillede på Chri- stus, der ofrede sit liv for at frelse menneskenes sjæle. Derfor blev motivet så overordentligt yndet gennem hele den senere middelalder, det gav opgaver for den kirkelige, dekorative kunst. Pelikanen kom derved til at afløse ør­ nen, som ved sin høje flugt og sit skarpe syn havde været skolastikernes naturlige attribut. Men pelikanen beholdt i det væsentlige ørnens udseende, det var såre naturligt, det skyldtes tillærthed og fuldstændig ukendskab til peli­ kanens sande skikkelse. Der var ikke pelikaner i Norden, men efter sparsomme fund af knogler i køkkenmøddin­ ger at dømme har de været her i stenalderen. Også fra bronzealderen har man et fund, gjort ved Nykøbing på Sjælland, men siden hen er de forsvundet herfra. Det er først i den allernyeste tid, at kunstnere har benyttet sig af levende model, når de skulle afbilde dyret, som jo da forresten aldeles ikke er nogen dejlighed at se på. Billeder af middelalderens mystiske pelikan kan man nuomstunder møde på adskillige steder. Et egetræsrelief på den ærværdige prælatstol i Lunds Domkirke minder meget om stenrelieffet i Hummergade. I tre tilfælde, i hvert fald, forekommer pelikanen i kalkmaleri på kirke­ vægge, som i Lyngby ved København, hvor den er tegnet med overlegen kvikhed, i Gørløse m idt imellem Frede­ rikssund og Hillerød, hvor den syner særlig svaneagtig, men næsten forsvinder for øjet i tæt og frodigt ranke-