HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

STADENS FØRSTE RÅDHUS Af P E T E R L I N D E

H. U. Ramsing tog mig hyppigt med til store udgrav­ ninger i den indre by. Så kunne jeg jo hænge i enden af målebåndet og eventuelt datere eventuelle potteskår. På slige ture er vi stundom kommet igennem Skoubo- gade, og så standsede Ramsing altid op udenfor gadens nr. 6, idet han beklagede, at der ikke viste sig muligheder for at få set, om der nede i grunden stadig skulle gemme sig rester af stadens allerførste rådhus. En skønne dag i januar 1956 førte morgenvejen mig tilfældigvis gennem Skoubogade, just som der udenfor nr. 6 var blevet placeret en dynge sten og jord og brok­ ker af store dybrøde munkesten. Naturligvis slog det mig straks, at det måtte være råd­ huset, der gav sig til kende, og nede i kælderen fik jeg forklaret og konstateret, at en dybdegravning for et var­ meanlæg havde blottet et stykke af en munkestensmur, hvis fundament af tunge kampesten var lagt på den op­ rindelige ler-overflade. Men — der var for ganske nyligt støbt cementgulv over det hele! Nogle af kampestenene var taget op, og i et hjørne af kælderen havde arbejderne stablet de hele munkesten til side, der var en 20—30 eks­ emplarer ialt. Munkestenene var brændt af groft uslemmet ler. Deres størrelse var c. 2 9X 1 4X 7 ,5 centimeter.

Made with