HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

154 Sigurd Jensen hør til bønderne ved at give ham bevilling til at handle med frø nred dem. Lemvigh fik ikke sin bevilling i denne omgang, men året efter, 10. marts 1840, søgte han på ny. I hans be­ grundelse, der stort set er den samme som året forud, understreges det, hvorledes linnedfabrikationen og hør- avlens stærke tiltagen på landet forringer afsætningen af heglet hør. Hans ejendoms beliggenhed på hjørnet af Halmtorvet og Frederiksberggade, lige overfor Vester­ port, tvinger ham til i det store og hele at indskrænke sig til handel med bønder, der „som bekiendt“ helst kø­ ber hos den, der til gengæld aftager deres varer og navn­ lig da de varer, hvoraf de „i senere Tid producerer meer end forhen“. Da bønderne ikke altid har kontante penge at betale med, kan han simpelthen kun udvide sin han­ del, såfremt han får tilladelse til at forøge det i forvejen meget ringe antal varegrupper, han har at handle med, med de olieholdige frøsorter. Dog er han tilfreds, om handelen med frø kun forundes ham en gros, idet han ikke vil gå detailhandlerne i næringen.14 Denne sidste begrænsning af andragendets omfang skulle formodentlig gøre det mere acceptabelt for han­ delslavene. Men Hørkræmmerlaugets oldermand ændre­ de ikke standpunkt. 27. marts afgav han en betænkning om andragendet, der var en gang mere uvenlig end den fra året før. Det Lemvigh, efter oldermandens opfattelse, især er bange for, er det projekterede, men endnu ikke iværksatte maskinhørspinderi.15 Men dettes virksomhed vil naturligvis også gå ud over alle andre, der handler med hør, især „Hørkræmmerne, der ved Hørsvingernes Privilegier alt have m istet deres vigtigste Handel“. Så hvorfor særligt favorisere Lemvigh? Han har iøvrigt lige­ som forrige år endnu 5 heglere i stadigt arbejde, og dog kan han ikke producere så meget, som han kan sælge, især af blår, af hvilken vare han i den senere tid har