HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

En lavssag fra ca. 1840 155 købt betydelige mængder af andre, der ikke har haft så gode afsætningsmuligheder. Når andre hørsvingere, der kun holder 2— 3 heglere, kan leve anstændigt alene af denne industri uden anden handel ved siden af, da må Lemvigh kunne, så meget mere som han desuden har både sin betydelige cigarhandel og sin the- og porcelæns­ handel, to forretningsområder, der hver for sig skulle være i stand til at ernære en fam ilie. Mange må i al fald klare sig med blot een af tingene. Selv the- og porcelæns- handelen, som oldermanden åbenbart anser for det be- skedneste af de nævnte forretningsområder, må adskil­ lige fam ilier udelukkende bygge deres eksistens på. Lem- vighs henvisning til hans ejendoms beliggenhed giver oldermanden anledning til et særligt skarpt udfald. Det ville netop være højst uheldigt, om han af den grund tilvendte sig al handel med frø, ligesom han nu — af de kendte grunde — har tilvendt sig størstedelen af hande­ len med heglet hør og hamp. Når Lemvigh i sin ansøg­ ning anfører, at han ser sig nødsaget til for at vedlige­ holde afsætningen på heglet hør at modtage frø i beta­ ling af landmændene, da må oldermanden gøre opmærk­ som på, at heglet hør og blår netop er varer, som bøn­ derne normalt plejer at betale kontant, mens de venter at få kredit på andre hørkramvarer som jern, stenkul, tjære, sild osv. „Hr. Kaptajn Lemvigh vil saaledes over­ lade Hørkræmmerne den precaire Fordel, men tilvende sig selv den visse, som netop er med Hør, som Bonden strax betaler, og ligeledes med Frøe, der og strax kan sælges for contant til andre Landmænd eller og til Olie- Møllerne“.10 Under dette sidste punkt berøres en af tidens største ulemper, kreditmangelen. Regeringens politik efter u lyk­ kesåret 1813 havde først og sidst været rettet mod en genoprettelse af tilliden til landets mønt. Midlerne var sparsommelighed og bekæmpelse af ethvert in itiativ, der