HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

156 Sigurd Jensen kunne resultere i en øgning af omsætningsm idlerne. Skrækken for, hvad en inflation kunne føre med sig af ulykker, sad endnu i blodet. Hvad regeringens ensporede forsigtighed i denne sag har medført af hæmninger for udviklingen, lader sig naturligvis ikke beregne, men givet er det, at den manglende smidighed i kreditforhold knu­ gede erhvervslivet. De forbedrede afsætningsmuligheder for landbrugets produkter i 1830’erne, provinsbyernes øgede omsætning og handel med Hamburg, den stigende produktivitet, som alene det voksende befolkningstal måtte medføre, osv. muliggjorde efterhånden dannelse af ikke helt ubetydelige kapitaler, men samtidig med, at der forskellige steder henligger helt eller delvis ufrugt- bargjorte midler, lød der klageråb om mangel på inve­ steringskapital både fra landbruget og byerhvervene. Hvor kluntet regeringen tog på sagen, fremgår bl. a. af den omstændighed, at de jævnt stigende sparekasseind­ skud stadig blev indsat til opbevaring og forrentning i statskassen, og regeringen havde endda den frimodighed i 1832 at nedsætte renten på disse midler, som den altså nogenlunde uindskrænket disponerede over, fra 4— 5 til 3— 4 %,17 hvad enten det så skal opfattes som et forsøg på at bevæge sparerne til at investere deres midler på anden måde, eller det hare var for at skære en fortje­ neste. Det er da forståeligt, at håndværkere ikke var særlig interesserede i at skynde sig med at inkassere tilgode­ havender hos solide kunder,18 og der findes eksempel på, at arbejdere i en fabrik ikke fik deres løn udbetalt i flere måneder til trods for, at virksomheden var solvent, hvad enten dette nu var et udslag af, at arbejderne ikke har stået og haft brug for pengene, alm indeligt sløseri fra fabriksledelsens side, eller det var en form, hvorunder arbejderne var med til at finansiere fabrikkens drift.19