HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

En lavssag fra ca. 1840 157 Men når håndværkere og arbejdere ikke sørgede for at få deres penge hjem , kunne den lille handlende henne om hjørnet, nede i kælderen ikke vente at få sine penge kontant eller med kort frist. Der ventedes af ham, at han gav kredit, og følgelig måtte han, om han ville be­ holde sin handel, yde kredit af yderste evne.20 Selv havde detailhandleren svært ved at få kredit. Na­ tionalbanken kunne yde lån, bl. a. ved diskontering af veksler, men den var ikke altid i stand til at dække be­ hovet. Centralkassen belånte varer, men den var et låne- institut af beskedent format. De private vekseldiskon- tørers virksomhed ved man ikke meget om. Deres mulig­ heder for forretninger var helt afhængige af det sk if­ tende omfang af Nationalbankens vekseldiskonteringer.21 Private lån var i det hele svære at få, om man ikke havde fast ejendom at tilbyde som pant eller gode kautioni­ ster. At enkelte långivere tog sig betalt med grove åger­ renter, er der næppe tvivl om. Det kunne bl. a. ske ved, at låntageren ydede långiveren „villigheder“ i form af arbejdsydelser, fordele eller simpelthen kontanter.22 Man forstår derfor hørkræmmernes harme over at se en mand, der i forvejen er dem en torn i øjet, fordi han øger sin omsætning på deres bekostning, forsøge at drage den handel til sig, som erfaringsmæssigt i særlig grad afvikledes kontant. Bønderne var ved at få penge mellem hænderne i de år, hvor priserne på deres produkter var gode. Men de forstod at holde på dem, og de har sikkert forstået at lade sig honorere af de handlende både for større køb og for kontant. Sagen om Lemvighs ansøgning viser os således sam ­ menstødet mellem to principper, om man vil to tids­ aldre. Lemvigh er den dygtige mand med sans for re­ klame, med tæft for, hvilke varer der i det givne øje­ blik er penge i, med formue i ryggen og med en ejen