HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

158 Sigurd Jensen dom, der er således beliggende, at bønderne naturligt yder ham deres søgning. Han kommer udefra og har ikke rod i lavstraditionerne. Han vil slå sig op. Men hovedstaden er endnu så fattig, at den enes frem ­ gang kun kan ske ved, at andres næring tilsvarende for­ mindskes. Derfor må lavsoldermanden betragte det som sin embedspligt at værne om sine lavsbrødre og søge at spærre vejen for Lemvigh. Han må anlægge det syn s­ punkt, at der må være noget til de andre også; nu har Lemvigh sit the og porcelæn, det har brave folk kunnet klare sig med, han har fået en god omsætning med ciga­ rer, så burde han dog være tilfreds, men nej, han har ved skammelige og ublu reklamekunster lokket kunder fra hørkræmmerne på Frederiksberggade og Vestergade til sig, og nu vil han ydermere købe frø af bønderne og videresælge dette til oliemøllerne mod de kontante penge, som de andre københavnske detailhandlere så bitterligt savner. Oldermanden måtte tænke på, hvor mange lavs­ brødre der sad rundt om i kældere og hutlede sig frem, og han måtte harmes. Tiden var imidlertid med Lemvigh. Under 4. jun i 1840 fik han kongelig bevilling til at drive en gros handel med frø, som han afkøber landmændene eller modtager i betaling af dem for varer.23 Der er grund til at tro, at den begrænsning, han havde indsat i sin ansøgning om kun at få en gros- og ikke detail-bevilling, virkelig har fået tingene til at glide lettere. Vi ser her en lille del af det drama, der udspilledes, da liberalismen brød gennem lavsskrankerne. Om man i det hele taget vil vove at sætte sig til doms i sagen, bør man i al fald næppe driste sig til at forarges over older- mandens snæversyn og mangel på forståelse af den nye tid. Han følte utvivlsomt, at han røgtede en social og kollegial opgave på bedst mulige måde. Men man vil vel lige så lidt forarges over den dygtige Lemvigh, der be