HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

162 Jul. M argolinsky af tobaksspinder og købmand Axel Cantor, kunne ikke få liget ført til Altona, hvor der siden 1611 havde været en jødisk kirkegård, og der blev derfor ansøgt om at måtte foretage begravelsen i København. Magistraten gav tilladelse til, at dette måtte ske ved sandgravene udenfor Nørreport „på den plads, der er beliggende på Nørre Fæl­ led, nord om landevejen, der løber til Hyltebro, på den østre side af Kongens Jagtvej, der kommer fra ladegårds­ marken“. Året efter, den 29. august 1694, udsteder magi­ straten så skøde på et areal af 2000 kvadratalen på plad­ sen, hvor „Jøderne af den hebraiske Rel igi on“, der iflg. forordningen af 30. juli 1684 havde fået borgerret i Kø­ benhavn, „deris Nations hid indtil ved Døden afgangne liig me d Bevilling hafuer begrafuit og j o r d e t “ . Skødet er udstedt efter ansøgning af menighedens for­ standere til ovennævnte Axel Cantor og dennes broder juvelerer Abraham Cantor samt til tobaksspinder, senere også hofjuvelerer Meyer Goldsclimidt og købmand Ruben Fürst. Det hedder i dokumentet, at disse fire og deres interessenter må nyde og beholde det således erhvervede grundstykke, „saa lenge Hans Kongl. Majst. allernaadigst tillader dennem her at maa bygge og boe f or dem og deris Ef t e rkomme r e af deris nation som sig herudi S t a ­ den opholder og ved Døden Imi dl e r t i d afgaar, alleeniste f or at begrafuis udi, dog ingen at Komme derud i uden f orbemd. Axel Cantor, Abraham Cantor, Meier Goltsmid, Ruben Forst, og deris arfuingers willie og Consens“ . Det er velbekendt, at byens borgere i ældre tid blev be­ gravet enten inde i selve kirkerne eller i „urtegårdene“ omkring disse, men det galdt dog ikke fattigfolk , forbry­ dere, selvmordere, soldater og jøder, og medens de to militære kirkegårde kom til at ligge udenfor Østerport, fik „Jøderne af den hebraiske Religion“ altså anvist de­ res begravelsesplads udenfor Nørreport. Af skødets ordlyd kan man slutte, at også andre end

Made with