HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

Minder fra jødekirkegården i Møllegade 163 David Israel må være blevet begravet derude, for der har boet enkelte jøder i København, inden forordningen af 1684 trådte i kraft, således f. expl. David Israels fader, Israel Sal omon Levy , der døde her i byen i 1677. Hans lig blev dog ført til Altona, og det samme var tilfældet med juvelereren og herremanden på Hald, Samue l de Lima, der afgik ved døden den 12. juni 1687. Enkelte an­ dre kan imidlertid være blevet begravet på Nørre Fælled, inden menigheden fik fuld ejendomsret over stedet. Men det var en bydende nødvendighed, at man lovformeligt købte og betalte begravelsespladsen, da selve graven be­ tragtes som den afdødes evige eje, for at gravfreden al­ drig skulle krænkes og de hedengangne uforstyrret kunne hvile i „livets hu s“ indtil opstandelsen på den yderste dag. Men selv om de afdøde også har været sikret mod en­ hver krænkelse af deres gravfred, har der ikke altid her­ sket fred og ro på kirkegården. Indbyrdes stridigheder mellem forskellige grupper af den jødiske befolkning her i byen har givet anledning til mindre værdige episo­ der, og også megen slendrian og uorden har der hersket derude ligesom på byens andre kirkegårde. Af indkvarteringsmandtalslisten for 1751-—52 kan man se, at kirkegårdsgraveren havde udskænkning af øl; for året 1752 er der noteret, at han havde et lidet værts­ hus, og også hans søn og efterfølger i embedet, Levin Abraham, havde indrettet logi og gæstgiveri i sin lejlig­ hed, hvorom der nærmere vil blive berettet. Magistratens bestemmelse om, at pladsen kun måtte benyttes til begravelser, og at ingen måtte komme i jor­ den uden menighedsforstandernes tilladelse, er ofte ble­ vet tilsidesat, endog af myndighederne selv. Når frem ­ mede jøder opholdt sig i København uden at have visum, forviste politimesteren dem ganske simpelt ud på kirke­ gården. I 1725 var Lazarus Isak blevet anbragt her under