HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

164 Jul. Margolinsky sådanne omstændigheder. Hans ophold i Møllegade — eller Jødevej, som den engang hed — blev dog ikke sær­ lig langvarigt, da han efter et par dages forløb havde fået udvirket en bestalling fra den herværende russiske ambassadeur, gående ud på, at han var ansat til at fore­ tage indkøb til ambassadens husholdning, og at han der­ for nød exterritorialret! Den så ofte omtalte episode i 1729 med Jens Gede- loche’s lig, der blev gravet op fra Garnisons Kirkegård og ført til jødernes begravelsesplads, viser tydeligt, at hovedstadens daværende noget uheldige politimester Hans Himme ri ch absolut ikke var indstillet på at tage hensyn til gældende magistratsbestemmelser. Man vil vel derfor heller ikke undre sig så meget, når man ser, at også jøderne selv benyttede kirkegården til uvedkom­ mende formål, således som det f. expl. fremgår af en op­ lysning, som Isac Jonas Gabriel i 1762 giver skattemyn­ dighederne angående beboerne i hans hus i Snaregade no. 5. Han opgiver, at „på kvisten logerer en gammel ungkarl ved navn Samuel Furst, men siden hans forstand er ham berøvet, haver jeg ladet ham transportere ud på vores kirkegård udenfor Nørreport“. Den oprindelige lille kirkegård er i tidernes løb blevet udvidet ialt 8 gange, og da ingen af de ca. 5.500 grave er blevet sløjfet og en ret betydelig del af gravstenene sta­ dig er velbevarede, repræsenterer den et højst interessant kulturminde, der genspejler begivenheder og enkelt­ skæbner fra byens liv gennem halvtredie hundrede år. Der findes derude gravstene både fra peståret 1711, fra de to store ildebrande i 1728 og 1795, fra Københavns bombardement i 1807 og fra koleraåret 1853 for kun her at nævne de store katastrofer, der har hjem søgt vor hovedstad. Men det er ikke alene stenene, der taler. Beretninger om en del tragiske hændelser er nedfældet på hebraisk