HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

166 Jul. M argolinsky navnet på den hedengangne og stedet, hvor graven er at finde. Og man kan nok sige, at han er gået grundigt til værks. I en sirlig og letlæselig hebraisk skrift har han gang efter gang noteret alt af betydning, han har pagi­ neret protokollen og forsynet den med et register og gi­ vet begravelserne fortløbende numre. I den første rubrik til højre — hebraisk skrives jo fra højre til venstre — findes numret og den afdødes navn; herefter følger døds- og begravelsesdagen, som ofte var den samme, samt en meget udførlig beskrivelse af, hvor vedkom ­ mende blev stedet til hvile. Exempelvis kan her anføres nogle begravelser fra efteråret 1773: Som nr. 11 er indført „Herr Isak, søn af overrabbineren, den højlærde herr Israel — den from­ mes minde skal være til velsignelse! Han blev begravet dagen før nytårsfesten 5534 og hviler nu ved højre side af fru Sippora, herr Daniel F iirst’s hustru“. Den næste i protokollen er Abraham de Meza, som blev begravet den 5. Marcheschwan 5534 og ligger til højre for over­ rabbinerens søn. Og så følger en ugift mand, der døde 3 dage senere: Herr Leib, søn af salig Elieser fra Ham­ burg, og på denne måde fortsætter protokollen med m i­ nutiøs angivelse af, hvor man har foretaget begravelsen i forhold til andre tidligere jordfæstede. På enkelte grave har der vel oprindeligt ikke været opstillet nogen sten, men måske kun en lille træstøtte, der senere kan være forsvundet, og en hel del af ind skrif­ terne er også i tidernes løb forvitret så stærkt, at man ikke længere — eller kun med stor vanskelighed — kan tyde navnet. Men ved hjælp af Abraham Meyer’s begra­ velsesprotokol er det dog i dag muligt at stedfæste så godt som alle gravene, selv om der ikke findes noget monument på dem. Visse vanskeligheder frembyder det dog at identificere