HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

Minder fra jødekirkegården i Møllegade 173 Selve lokaliseringen af disse 6—8 grave støder i dag på visse vanskeligheder, eftersom gitteret har været for­ svundet i mands minde. Man ved ganske vist nøjagtigt, hvor „Levin, søn af salig herr Hertz Nasche“ ligger be­ gravet, for hans gravsten står på det sted, der er opgivet i protokollen. Denne mand døde den 15. oktober 1804 og blev som en af de sidste begravet i den første række langs den nuværende mur ud mod Møllegade, altså længst ude i periferien af den gamle kirkegård. Omkring år 1800 var denne så godt som fuldstændigt belagt. Arealet bestod da af den oprindelige plads fra 1694 på de 2000 kvadrat­ alen samt 4 tilstødende jordstykker, der var erhvervet i 1704, 1715, 1748 og 1768, og da menigheden ikke kunne komme overens med magistraten om prisen på et nyt grundstykke, man ønskede at købe til den nødvendige udvidelse, måtte man også tage gangen i udkanten, langs gaden, i brug. Her var det, at den omtalte Levin blev be­ gravet i 1804, men samme år havde man også nedrevet lighuset, der lå i den modsatte retning, længst bort fra vejen, og indrettet det således frigjorte stykke til en gravgård, hvor bl. a. fru Sara Heilbat h blev begravet i februar 1804. Efter 5 Y 2 års tovtrækning fra begyndelsen af år 1800 gik menigheden endelig ind på de opstillede betingelser, og den 13. september 1805 udstedte magi­ straten skøde på „den nye kirkegård“, ialt 9000 kvadrat­ alen vest for „den gam le“. Prisen, 592 rigsdaler, forekom dengang ret høj. I 1807, da de engelske soldater blev begravet, var situationen således den, at hele den gamle del var belagt, medens der mod vest lå rigelig ubenyttet jord, og når der klages over, at englændernes begravelse har medta­ get en ganske ualm indelig og mere end nødvendig plads, ville denne bemærkning lettere kunne forstås, hvis der var tale om et areal, der i fremtiden kunne være benyt­ tet til „normale“ begravelser. Der er dog næppe tvivl om,