HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

50 år H istoriske Meddelelser om København 9 gang af kongens gæstegårde og stadens værtshuse i æl­ dre tid af slotsforvalter Bering Liisberg ( f 1929). Af bindets øvrige indhold må man nævne en offentliggø­ relse ved bibliotekar Julius Clausen ( t 1951) af cand. theol. Hans Barhows vejviser 1748, og en oversigt over hospitalsnød i København i slutningen af 1700’erne af kredslæge K. Caroe ( t 1721). Det københavnske bystyre, der ved reformationen havde påtaget sig at sørge for fat­ tigvæsen og sygehuse, blev mærkeligt nok først på det nævnte tidspunkt klar over, at det havde forsømt meget på disse områder. Deraf „nøden“. Det var oplysnings­ tidens spirende liberalisme og humanisme, som nu øvede sin virkning. Barhows vejviser gengiver lejlighed for lej­ lighed i den indre by en pågående sladder om beboerne, for så vidt en lækkerbidsken for et historisk tidsskrift. Læserne må uvilkårligt spørge: Hvor meget var der om det? I hind VIII fandtes en liste over magistratens medlem­ mer 1840— 1919 ved Villads Christensen, et supplement til fortegnelserne over medlemmerne af magistraten og De 82 mænds forsam ling, der findes i hans 250 års jubi­ læumsudgave af „Københavns Privilegier“ (1911). Mær­ keligt nok savner man i listen i H istoriske Meddelelser oplysning om, hvor borgmestre og rådmænd var placeret efter den fordeling mellem de forskellige afdelinger af magistraten, der skete ved disses oprettelse 1857. I bind otte var der en artikel om Hedehuskroen, ligeledes af rådstuearkiuaren. Han følte sig åbenbart ikke i Meddelelserne indespærret af Københavns kom­ muneskel, så meget desto mindre som han i samme bind ved skildringen af Københavns vandvæsen, før de nuvæ­ rende boringsanlæg udførtes 1859, måtte vidt omkring i Københavns opland. Den afdøde rådstuearkivar, der var en lyrisk og fin forfatterpersonlighed, skrev der med muntert lune om vanskelighederne for de mænd, der