HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

Militære sygestuer i midten af 18. årh. 273 ovne til anbringelse af de syge. For ikke at misbruge denne venlighed fra præsidentens og magistratens side var det absolut nødvendigt, at man ikke beklagede sig over noget, uden at klagerne var særdeles vel begrundede, at de altid fremførtes med passende mådehold, og at der ikke stilledes ubillige krav. Officererne skulle også på­ lægge deres folk at omgås deres kvarterværter skikkeligt og fredeligt og anerkende det som en venlighed, hvis de fik lov til at varme sig ved kvarterværtens ildsted. Kla­ gede værterne over fornærmelser og excesser, skulle offi­ cererne skride ind med hård hånd og fjerne urostifterne fra de gode kvarterer og lægge dem andet sted hen, hvor de ikke blev behandlet så godt. Ville magistraten vise sig villig til at skaffe sygestuer, ønskede han at få at vide, om to værelser var tilstrækkelig til et regiments syge. Kommandøren for Grenaderkorpset, oberst Kalten- born,19 svarede kort, at der ikke ville blive vanskelig­ heder mellem hans grenaderer og værterne, og at to væ­ relser var nok til smitsomme syge. Kommandøren for Liv­ garden til Fods, general Pretorius, var fraværende og i hans sted svarede major grev C. W. Ahlefeldt, der senere skulle blive overkrigssekretær. Hans svar var meget ud­ førligt. Det gik ud på, at man stedse var meget omhyg­ gelig med at skaffe garderne adgang til værternes værel­ ser, så de kunne varme sig og tørre deres klæder, altid straffede og fjernede urostifterne og lagde dem ind i slette kvarterer. Han kunne forsikre, at garden aldrig havde besværet magistraten med klager, men da det jo var kaptajnen selv, der måtte antage kvartererne, kunne der heller ikke være noget at klage over. Af de 16 1. sk. skulle fureren have den ene for arbejdet med indkvar­ teringen, og det var nærmest umuligt at skaffe et ordent­ ligt kvarter for de resterende 15. Kunne en garder selv skaffe et brugeligt kvarter, fik han derfor også al mulig støtte fra kaptajnen. Hvad angår sygestuer, så mente