HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

18 Arne Siindbo brug. Professoren kommer til det resultat, at kongen, set med samtidens øjne, vistnok var i sin gode ret, men den ansete retshistoriker kan dog ikke lade være med at udtale sin beundring for den juridiske snedighed, der åbenbaredes i kongens procedure. Dr. Ska t Ari ldsen fortsatte i H istoriske Meddelelser tredie række, bind IV, sine skildringer fra midten af for­ rige århundrede med en artikel om protesten ved Søren Kierkegaards begravelse 1855. En broder til historikeren Troels-Lund, lægen Henrik Sigurd Lund, stod frem ved graven og protesterede mod, at folkekirken annekterede Søren Kierkegaard, da denne netop kort før sin død havde brudt med folkekirken. Som man kan tænke sig, vakte begivenheden stor opsigt og de fleste steder forargelse i datidens København. I bindet fandtes iøvrigt en artikel af professor Chr. Elling om teatret i Lille Gæthus 1698 og teatret i Tjære­ huset 1747, som er det samme hus på Kongens Nytorv. Overbibliotekar Jean Anke r skildrede det ældre Frede- riksdal ved Furesøen, og inspektør ved Bymusæet Steffen Li nval d omtalte planerne til det ældste anlæg af Frede­ riksberg Have 1697. Hele denne interessante sag om Fre­ deriksberg Slots første opførelse, der behandledes i Kon­ gens Partikulærkammer, er brændt 1794 med Christians­ borg Slot, hvori den ældste del af kammerets arkiv den­ gang lå. Dr. phil. Georg Nør regaard skrev om Ø stasiatisk Kompagni 1825— 29, og byhistorikeren Carl C. Christ en - sen om Nyhavns nummerrække — ikke gadens kønne side. Bindet var iøvrigt præget af en stor afhandling, som stadsarkivar Dahl havde skrevet om Københavns forfat­ ning af 1840, der da havde hundrede års jubilæum . Dertil sluttede sig Dahl ’s karakteristikker af de embedsmænd, som på deres bestillings vegne havde behandlet forslaget til forordningen, inden den blev udsendt som forfatning. Dahl arbejdede iøvrigt dengang på en bog om Køben