HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

50 år H istoriske Meddelelser om København 21 fremhæver, at København i hvert fald fra før år 1500 var anset for landets kongeby fremfor nogen anden, hvad ikke er det samme som hovedstad i moderne betydning. Han lader spørgsmålet stå åbent. Men mon det ikke er den vækst i adm inistrationen, som skyldes kronens store godserhvervelser ved reformationen (1536), der betød en tredobling, statens overtagelse af kirken og skolen tillige­ med overførelse af bispeembedet for Sjælland fra Roskil­ de til København, der ligeledes skyldes kirkeomvæltnin­ gen, samt flådens samtidige forøgelse og forlæggelse til København, som uden noget dokument derom naturligt har gjort byen til hovedstad, hvad også geografisk var forståeligt inden det store landetab 1658, da Skåne, Hal­ land og Blekinge blev afstået, og byen derved i nogen grad kom til at ligge i en udkant af riget Danmark- Norge? Københavns beliggenhed ved porten til Østersøen og ved Øresund, der også dengang var det stærkest be­ sejlede stræde i verden, har naturligvis ligeledes spillet en betydelig rolle i denne sammenhæng. Med dr. phil. Georg Nørregaarcls redegørelse i fjerde rækkes første bind om fælles værkstedsregler for jern­ industrien, en historisk oversigt over tiden 1870— 1900, forudses en ny funktion for København, en helt moderne, som centrum for de store faglige landsomfattende orga­ nisationer. Det følgende bind (det andet i fjerde række) bragte en oversigt over forløbet af den tyske besættelse af Ka­ stellet 1940— 43, skrevet af oberstløjtnant Chr. Bokken- heuser. En artikel af vicekontorchef i magistraten, cand. jur. Otto Mackeprang handlede om Pietro Mingottis operaopførelse 1748, og samme forfatter, der siden 1923 har været sekretær i det kommunale gadenavns-udvalg, skrev senere om gamle gadenavne i København. Mag. art. B. Wi ller sl ev skildrede københavnske arbejdsmænds økonom iske vilkår 1870, det tidspunkt, da kapitalismen