HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

338 Georg Nørregård lov at komme ud, før sommersolen mildnede klimaet. Fra begyndelsen troede man, at han havde ansigtsrosen, men senere mente man, at han havde haft skarlagensfeber.8 Endnu i de følgende dage tog rygterne til, og selv den engelske chargé d’affaires indberettede nu udførligt om dem i en fortrolig depeche. Han meddelte, at det nu gik så vidt, at byens folk gik til havnen og til udsigtspunk­ terne for at se den engelske flåde komme med tropper til at foretage okkupationen af Sjælland. E fterretnin­ gerne tog hver dag ny form, og Rosenkrantz måtte ad­ vare de danske gesandter i udlandet mod at bruge ud­ tryk, som kunne understøtte galskaben. Addington fandt det dog endnu mere bemærkelsesvær­ digt, at der stadig var mange, der viste absolut ligegyl­ dighed over for snakken. I klubberne var der folk, som anså rygterne mere som udtryk for ønsker end for tro. Andre talte om dem med den yderste kulde og apati, som om det var noget ganske dagligdags, der ikke havde an­ det end rent privat eller økonom isk interesse. „Denne sørgelige mangel på høj fædrelandsfølelse“, skriver eng- iænderen, „kan kun tilskrives den alm indelige nedtrykt­ hed, der tynger alle sam fundsklasser . . . . det er dette, som afsvaler sam fundsfølelsen og lader frisindet og man­ dig respekt for almenvellet blive afløst af den mest lur­ vede selviskhed“. Siden krigen havde skatterne tynget hårdt, statsindgrebene havde været så voldsomme, især i landbruget, at det var blevet skæbnesvangert for den offentlige tillid og havde vakt en alm indelig følelse af m istillid til regeringens evne og vilje. Spekulations­ manien havde ødelagt interessen for en ordentlig og rimelig indtægt, som man før var tilfreds med. Den vest­ indiske sukkerhøst, som skaffede København gode ind­ tægter, var i flere år slået fejl, og handelen var gået til­ bage. København havde ikke opretholdt sin stilling som