HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

342 Georg Nørregård derlige rygter i byen, omend de ikke var af den række­ vidde som det om territorialbyttet. Rygtet om prinsesse Carolines giftermål med kongen af England kom igen kort efter, understøttet af nogle vendinger i selve „The T im es“.16 Ligeledes løb der rygter om m in istersk if­ ter; man troede, at finansm in isteren J. S. v. Mosting ville trække sig tilbage og blive afløst af amtmanden i Sorø P. C. Stemann.17 Det ene var lige så grundløst som det andet. At rygtesmederiet ikke var absolut ufarligt, bevidner en udtalelse af Christian Bernstorff, der tidligere havde været dansk udenrigsm inister, men nu var udenrigsm ini­ ster i Preussen. Han skrev til den preussiske chargé d’affaires i København, at den slags rygter altid fortjente nogen opmærksomhed; for de vigtigste begivenheder blev altid varslet af upålidelige og usikre rygter, og desuden tjente snakken i en stor by ofte til at karakterisere den øjeblikkelige offentlige mening. Dog tilføjede Bernstorff, at han ikke troede på territorialbyttet; sådan noget kunne ikke foregå uden aftale mellem stormagterne, og han var så galant at tilføje, at danskerne var for kloge til at indlade sig derpå. Om den engelske konges ægte­ skab sagde han, at hvis det var sandt, så var det ikke København, hans øjne rettedes imod. Og hosebåndsorde­ nen skulle man ikke undres over; den havde kongen af Portugal også fået.18 Selve rygternes udsagn troede Bernstorff altså ikke på, men nok på, at der var noget i gære. Det er klart, at i en tid med så meget hemm eligheds­ kræmmeri omkring staternes styrelse og med en mærk­ bar indskrænkning af trykkefriheden, var der langt bedre grobund for rygter end i demokratiets og trykkefrihedens tidsalder. Derfor var rygter i ældre tid en langt større plage end nu, og samvittighedsløse personer kunne med langt større