HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

2 6 Frank Jørgensen tidig befandt landet sig soin helhed i en økonom isk op­ gangstid. I de fleste af klubberne fandtes et stort indslag af akademikere, men uden et velhavende borgerskab som baggrund trivedes de kun dårligt. Dannelsen af nye klub­ ber og selskaber fortsatte i 80erne og 90erne, således at der efterhånden eksisterede henved 40.5 Mens mange af de ældre klubber havde virket både i oplysende og sel­ skabelig retning, opstod der nu en række små rent sel­ skabelige klubber. Mod de sidstnævnte rejste der sig en del kritik, især opponerede forfatteren C. Pram, ud fra den betragtning, at et sådant klubliv ville føre til umora­ litet og virke ødelæggende på fam ilielivet.6 Senere kriti­ serede også K. L. Rahbek de klubber, hvor de lavere stænder havde deres gang.7 Fra m idten af 80erne bliver enkelte af klubberne poli­ tisk orienterede. Udbrudet af den franske revolution giver udviklingen et skub fremad, og oppositionen mod enevælden bliver stærkere. Et udtryk herfor får vi i J. Zetlitz’s vise „At Slyngler hæves til Ærens Top“ og navn­ lig i P. A. Heibergs klubviser. Selv om regeringen tole­ rerede en ret udstrakt kritik af de bestående forhold, greb den dog ind overfor Heiberg.8 Desuden dannedes der også 1793 en „københavnsk jakobinerklub“, der sam ­ ledes i det bekendte Neergaardske kaffehus.9 Danske Kancelli var ganske vist betænkelig over de „fordærve­ lige“ klubber, men gjorde endnu in tet for at hindre deres virksomhed.10 Først trykkefrihedsforordningen af 1799, der søgte at hindre diskussioner om regeringsformen, dannede et vendepunkt, og herefter forsvandt en del af de politiserende klubber og selskaber.11 De selskabelige foreninger fortsatte deres virksomhed og blev efter 1800 genstand for en række angreb, især i Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn.12 Det ser ud, som om klublivet har kulm ineret ved ud­ gangen af århundredet, og navnlig efter 1807 var det