HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

Københavnske foreninger 1820 til 1848 27 stærkt på retur.13 Enkelte læseselskaber og d iskussions­ klubber fandtes dog stadigvæk, således foreningen Clio, der vistnok stiftedes 1816, og hvis frie tone hurtigt bi­ bragte den adskillige advarsler fra regeringen.14 Under den alm indelige europæiske reaktion efter 1814 betragte­ des enhver form for sammenslutning med m isbilligelse, hvad der ikke skulle virke fremmende på foreningslivet. Staten og foreningerne. En egentlig foreningslovgivning fandtes ikke under enevælden før det ovennævnte reskript fra 1780 af den simple grund, at der ikke havde været brug for en sådan. Efter at en række klubber og selskaber dukkede op fra omkring 1770, fremkom reskriptet, der er stilet til politi­ mesteren i København, og hvor denne bemyndiges til at skaffe sig oplysning om alle klubber. Klubformændene sku lle så vidt muligt være embedsmænd, og regeringen forventede en sømmelig optræden inden for klubberne, hasardspil blev bandlyst, og selskabet sku lle slutte kl. 11 om aftenen.15 Ved en plakat af 20. oktober 1820 indførtes en klubskat på 2 rdl. pr. medlem pr. år, der skulle an­ vendes til fuldførelsen af Vor Frue Kirke.16 D isse bestem ­ melser, der jo kun angår klubber og små sluttede sel­ skaber, er de eneste angående dette spørgsmål før 1848. Ved en kancelliplakat af 23. oktober 1835 forbød re­ geringen håndværkssvende at besøge lande, hvor for­ sam linger af håndværkssvende tåltes. Et sådant forbud var tidligere på året vedtaget i den tyske forbundsfor­ sam ling og skulle altså indenfor monarkiet kun gælde i Holsten og Lauenburg, men regeringen gav dette forbud gyldighed i hele Danmark.17 Kancelliplakaten blev senere diskuteret i østifternes stænderforsam ling, og under for­ handlingerne tegnede den kgl. komm issarius A. S. Ørsted et meget skræmmende billede af de udenlandske revolu­ tionære foreninger.18 I øvrigt hørte sagen til dem, „hvor