HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

32

Frank Jørgensen ger over bondecirkulæret. Et stykke tid senere blev bondecirkulæret ophævet, og forbudet var ikke mere aktuelt. Et foredrag i Det skandinaviske Selskab fik i april 1847 politidirektøren til at „bringe Selskabet det tidligere Tilhold i behagelig Erindring“.32 Selskabet protesterede, og foredraget, hvis titel var: „Nordens politiske Forhold i Midten af det forrige Aarhundrede“, blev holdt allige­ vel, uden at politiet foretog sig noget. Af disse eksempler på regeringsforanstaltninger over­ for foreningerne fremgår det, at kancelliet ikke fulgte nogen bestemt fremgangsmåde. Der blev handlet efter skøn, og dette skøn er igen i meget høj grad afhængigt af den øjeblikkelige politiske situation. Kun meget sjæ l­ dent henføres et forbud til kabinetsordren af 1780, som man vel næppe har anset for gældende overfor de større foreninger. Med rette udtrykker Orla Lehmann tilstan ­ den således i et brev til D. G. Monrad: „Det er ikke Lo­ vens Ord, men Lovens Taushed, der er Fundamentet for vor Associationsfrihed, som saaledes er ubegrænset, men lige saa ubegrænset er Statens Politim ynd ighed“.33 Sagen mod dr. Dampes „selskab“ i 1820 vakte absolut ingen opposition og var en undtagelse, og den hårdhed, hvormed regeringen skred ind, virker noget panikpræget og parodisk. Det er karakteristisk for stemningen i tre­ diverne, at forbudet mod Tschernings forening accep­ teres med det samme. I fyrrerne derimod giver forenin­ gernes bestyrelser sig til at diskutere med kancelliet og klager eventuelt til stænderforsam lingerne. Kancelliets skøn er ofte påvirket af den opposition, der kunne tænkes at fremkomme, en ting, der træder mere og mere frem i løbet af fyrrerne. At en udpræget politisk organisation som Bondevenneselskabet tolereres, kan bl. a. forklares herudfra, selv om programmet er ret neutralt udformet. Sideløbende hermed og måske af ikke