HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

Københavnske foreninger 1820 til 1848 33 mindre vigtighed er det, at regeringen efterhånden ser med nogen mindre uvilje på foreningerne end tidligere. Selv om kancelliet tolererede en forening, holdt politiet stadig et vågent øje med den. Alle mere „farlige“ foreninger blev nøje kontrolleret af politiets rapportører, hvem der kom der, og hvad der taltes om. Således holdt man faste rapportører i Athe- næum, Academicum, Læseforeningen og Det skandina­ viske Selskab, men det var dog yderst sjældent, at de kunne indberette noget af interesse. Rapporterne er alle anonyme og indeholder ofte blot lister over de personer, der daglig indfinder sig i konversationslokalerne. At det hovedsageligt viser sig at være de yngre liberale, og at de diskuterer politik, kan ikke undre nogen, heller ikke politiet.34 Baggrunden for den megen kontrol, der også var kendt udenfor politiets kreds, var det enevældige styres interesse i så omhyggeligt som muligt at lodde folkestemningen overalt. FORENINGERNE FRA 1820 TIL 1829 Den æst etiske periode. Tyverne var i økonom isk henseende et lavkonjunk­ turens tiår, og først henimod slutningen vendte tilstan ­ dene sig til det bedre. Indenfor klubberne forårsagede de dårlige økonom iske forhold en dalen i medlemstallet, men selv efter at krisen var ophørt, og forholdene bedre­ des, steg medlemstallet ikke mere til de gamle højder. Klubberne havde m istet deres betydning i mellemtiden. I 1820 havde samtlige københavnske klubber og selska­ ber i alt 1832 medlemmer,35 i forhold til tidligere er der tilsyneladende ikke sket nogen større forandring.30 Ved udgangen af tyverne er antallet af klubmedlemmer dalet til 1275,37 d. v. s. ca. 30% lavere end i 1820. Her kan de økonom iske forhold ikke have spillet nogen rolle, thi de