HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

3 4 Frank Jørgensen var jo bedre i 1830 end i 1820. Forklaringen er snarere, at i løbet af tyverne havde klubberne fået afløsere. Tidligere havde en del af klubberne haft et litterært præg; klubben havde været et sted, hvor nye ideer kom frem, og ligeledes havde en del virket for oplysning og velgørenhed. Dette forhold ændredes langsomt, og efter­ hånden blev med få undtagelser tom selskabelighed ene­ rådende. T illige stod den nye generation af akademikere ofte fremmede overfor klubberne, hvis de ikke ligefrem stillede sig oppositionelt overfor dem. Enkelte undtagel­ ser fandtes dog, således Det dramatiske literaire Selskab og læseselskabet Clio. I det sidstnævnte læseselskab holdt medlemmerne foredrag bl. a. også om politiske emner, og det var herfra, at J. K. Blok Tøxens og Dampes Jern­ ringsselskab udgik.38 Jernringsselskabet, hvis formål var at gennemføre en konstitution, fik ingen succes. Så snart det rygtedes, at politiet alvorligt m isbilligede det, trak næsten alle medlemmerne sig tilbage. Dette selskab viser dog, selv om det er en undtagelse, at den politiske inter­ esse ikke var helt forsvundet. Clio omdannedes kort efter sagen mod Dampe i 1820 til en ren selskabelig forening. Herefter udmeldte en del af de gamle medlemmer sig i protest, og selskabet opløstes endeligt et par år senere.39 De udtrådte medlemmer dannede selskabet Nordia, der imidlertid ikke fik nogen lang levetid. Medlemstallet dalede fra år til år, og i 1825 opløstes det. Dramatiske selskaber var ikke ualm indelige i tyverne; i 1825 var der ialt 7, deriblandt det ovennævnte dra­ matisk literaire Selskab også kaldet Borups Selskab, et Schleswiger Gesellschaft og Der holstein ische drama­ tische Verein. En af de vigtigste nydannelser indenfor foreningslivet i tyverne skete, da Studenterforeningen blev stiftet i 1820. En sådan foreningstype havde man ikke været ude for før, og un iversitetsdirektionen var da også utilbøjelig