HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

36 Frank Jørgensen gen i 1824 og 1825 om offentlige forhold, inen de var yderst neu trale.13 Blandedes der politik ind i foredragene, kunne det få ubehagelige konsekvenser for foredrags­ holderen. I 1829 oplæste stud. theol. N. C. Bjerring en vaudeville, og senioratet bemærkede hertil, at „dette Ar­ bejde syntes at indeholde adskillige Hentydninger, som det havde været mere passende ej at fremsætte ved en saadan Ledighed“. Begivenheden blev derefter drøftet indgående, og enkelte talte endog om at ekskludere Bjer­ ring. Senioratet nøjedes ined at bebrejde ham det skete, og for fremtiden måtte Bjerring indlevere sit manuskript til senioratet til gennemsyn, hvis han igen ville læse op.44 Denne lille begivenhed karakteriserer på udmærket måde Studenterforeningen i tyverne. Da trangen til oplysning ikke mere blev afhjulpet af klubber og selskaber, søgte man at imødekomme den ved dannelse af læseforeninger. Den 9. september 1824 ud­ sendte Jonas Collin, cand. phil. N. B. Krarup, grosserer L. N. Hvidt, professorerne F. C. Petersen og J. Reinhardt en indbydelse til at danne et Athenæum eller „litterært Museum“, der sku lle afhjælpe et savn, de dannede længe havde følt, til at gøre sig bekendt ined nye skrifter og bøger.45 Foreningen skulle anskaffe politiske og kommer­ cielle blade fra Europa og Amerika, kritiske og litterære tidsskrifter sam t almeninteressante bøger. Forbilledet for dette Athenæum er utvivlsom t den i London kort for­ inden stiftede litterære Athenæum Club, der blev grund­ lagt i 1823 af John W ilson Croker, og som hovedsageligt bestod af forfattere og højtstående embedsmænd.40 Athenæum virkede mest som lejebibliotek for de dan­ nede klasser, men da det tillige havde læsesal og kon­ versationslokaler, kom foreningen senere hen til også at virke som en slags klub. Allerede i tyverne blev den et sted, hvor en stor del af de „dannede“ i København dag­ lig mødtes for at høre nyt og læse aviser.47