HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

K øbenhavnske foreninger 1820 til 1848 3 9 ønske, at du kunne see den Enthusiasme, som denne store Begivenhed har opvakt her i Landet ... Vort Athe- næum har faaet Udseende af en politisk Børs. For nu at tilfredsstille den store Mængde af Læsende i Athenæum, læses Aviserne op for Forsamlingen, saasnart de an­ komme, og derpaa gjøres Uddrag af dem, som slaas op paa Væggene“. Videre skriver Heiberg: „Den preussiske Minister, der, som de fleste Diplomater, er Medlem af Selskabet, skal have klaget over dets alt for stærkt pro- noncerede liberale Sindelag“.54 Ligeledes var interessen levende i Studenterforeningen, og resultatet blev, at man gik over til at anskaffe udenlandske liberale blade. Den ledende senior foreslog, at man anskaffede det liberale Journal des Débats for at imødekomme den „almindeligt tiltagende Interesse for, hvad der paa nogen Maade staar i Berøring med dette Folk, der saavel i politisk som i literair Henseende begynder at hævde sin fordums Hæ­ der“.55 Begejstringen for julirevolutionen nåede dog ikke langt uden for akademikernes kreds, og den faldt da også hurtigt til ro igen. Stænderanordningen i 1831 skabte interesse i videre kredse og resulterede indenfor foreningslivet i stiftelsen af Tschernings 28. Maj Selskab, der er omtalt tidligere. Efter forbudet levede selskabet videre som en institution, der ved en årlig fest fejrede anordningens indførelse. Dette selskabs årlige skydebanemiddage med påfølgende taler medvirkede trods alt til at skabe interesse for stæn­ derforsam lingerne blandt håndværkere og handelsstan­ den. Højdepunktet nåedes i midten af trediverne, således deltog A. S. Ørsted og J. P. Høpp i festen i 1834 som æresgæster.50 Festerne standsede kort efter 1840, idet bestyrelsen da fandt, bl. a. under påvirkning af D. G. Monrad, at der ikke mere var nogen grund til at fejre stænderinstitutionens indførelse i Danmark. Den første del af trediverne var i øvrigt en rolig pe-