HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

40 Frank Jørgensen riode i politisk henseende, og selv små episoder vakte opsigt. Således blev studenternes fakkeltog til H. N. Clau­ sen i 1832 af flere betragtet soin en politisk demonstra­ tion. Nikolai Fogtmann skriver til P. Hjort, at studen­ terne ikke skulle blande sig i politik eller opkaste sig til regeringens dommere. I et andet brev bemærker han, at den slags politiske demonstrationer kommer af den slappe opdragelse, men måske også i nogen grad fra studenterklubben.57 Efter at Orla Lehmann i 1833 var blevet senior i Stu­ denterforeningen, begyndte visse politisk oplysende fore­ drag at dukke op. 1833 talte Lehmann om trykkefriheden med særligt henblik på Danmark, og senere på året holdt C. N. David et foredrag om „Vor Tids politiske Tendens“, her talte han om den engelske parlamentsreform i 1832.58 Først da det meddeltes i maj 1834, at østifternes stæn­ derforsam ling skulle indkaldes den 1. oktober 1834 med A. S. Ørsted som kongelig komm issarius, skabtes „et nyt politisk liv“,59 der fik langt mere betydning end den tid­ ligere nævnte kortvarige begejstring. „Ahneenaanden er vaagnet af sin Slummer“, skrev Fædrelandet efter den ovennævnte 28. maj fest i 1834, og vel ikke helt med urette. Det nye politiske røre dannede baggrunden for stiftelsen af to foreninger, Trykkefrihedsselskabet og Læseforeningen. Trykkefrihedsselskabet stiftedes den 9. marts 1835 for at vejlede i den rette brug af trykkefriheden samt virke for bedre folkeoplysning. Dens virksomhed som vejleder i trykkefrihedens rette brug satte sig ikke mange spor, større betydning fik derimod dens oplysende virksomhed. Til folkeoplysn ingens fremme udgav selskabet Dansk Folkeblad og en række populære skrifter. T ilslutningen var stor, 1836 havde selskabet 1188 københavnske med­ lemmer, og i 1839 var tallet steget til 1855. Fra første

>