HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

K øbenhavnske foreninger 1820 til 1848 47 vist politisk islæt, men den rent oplysende tendens havde været overvejende. Efter at Lehmann blev indvalgt som senior i Studen­ terforeningen i 1833, begyndte det ellers så konservative seniorats magt at vige. Senioratet havde tidligere været en næsten almægtig bestyrelse, der forhandlede helt uden om generalforsam lingen. Lehmann karakteriserer for­ holdene således: „Som i alle oktroierede og frie Forenin­ ger var Samfundsmagten nedlagt i Bestyrelsens Haand; den tause Generalforsamling valgte til Seniorer dem, som en lille Klike udpegede, og vedtog derpaa, hvad Senioratet vilde have“.75 Med Lehmann fik generalfor­ samlingen større magt, men dens forhold til senioratet blev først fastslået ved en stor lovændring i 1838.76 Både David og Lehmann udførte et politisk op lysn ings­ arbejde i Studenterforeningen i trediverne ved forskel­ lige foredrag, men senioratet forbød, at foreningen som sådan blandede sig i demonstrationer og fakkeltog. Der­ for holdt foreningen sig uden for demonstrationerne om­ kring Davids frifindelse. Fra 1835 blev politiske foredrag noget hyppigere, og dette år lod Lehmann skuespiller N. P. Nielsen oplæse Chateaubriands tale mod indførelse af censur. Generalforsamlingen gik ind for det, men senio­ ratet turde ikke dele ansvaret.77 Cand. jur. Otto Müller talte i 1836 om partierne i Frankrig i året 1836, og i. 1837 holdt Lehmann et foredrag om „den historiske Oprin­ delse til Stænderforsamlingen i Hannover“, begge fore­ drag var dog ret neutrale. I almindelighed beskæftigede man sig ikke med politik i foreningen, og hovedparten af medlemmerne var da også stadigvæk mere interesserede i æstetiske diskus­ sioner end i politik. Den blev derfor i mange henseender stillestående, og medlemstallet gik raskt tilbage fra 483 i 183 778 til 258 i 183979. En stor del af Studenterforenin­ gens medlemmer overgik til den i 1839 oprettede „Aca-