HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

52 Frank Jørgensen afholdt hverken 28. Maj Selskabet eller Læseforenin­ gen nogen inajfest, idet ingen af parterne ville fejre stænderinstitutionens indførelse, da regeringen ikke havde imødekommet de liberales krav om en konstitu ­ tion. Kjøbenhavnsposten, der i mange henseender kan betragtes som et talerør for Læseforeningen, skrev, at i København var dagen som en alm indelig hverdag, „Fol­ kets Taushed er en Advarsel for Kongerne“.86 1842 holdt både Majselskabet og Læseforeningen en majfest, men deltagerantallet var ikke stort nogen af stederne.87 Nogle dage før festen på Enighedsværn manede Kjøbenhavns­ posten til deltagelse i Læseforeningens majfest. Majsel­ skabets fester har været for dyre, fastslog bladet, og kun velhavere har kunnet deltage. Læseforeningen har derimod gjort en indsats ved at afholde billigere fester.88 At den politiske interesse sku lle hænge sammen med pri­ sen på skydebanemiddagen, slog dog ikke helt til, og Læseforeningens fest blev lige så dårligt besøgt som Maj­ selskabets. Ved Læseforeningens fest præsiderede J. P. Grline, C. Rosenhoff og klædehandler T. F. Krarup. J. P. Grime indledte med at udbringe en skål for kronprins Frederik. Når han bliver konge, udtalte han, vil der ikke fattes nogen lejlighed til at erhverve sig et hæderligt navn i folkenes historie. Han er æresborger i republikken Genf, „det er som saadan, jeg tillader mig at udbringe en Skaal for hans kgl. Højhed Kronprins Frederik Christian Carl“. Gottlieb Siesbye talte om den politiske selvstændighed og prøvede at finde en forklaring på den ringe tilslu t­ ning til festen. Så længe alle de gamle førere kom til stede, sluttede alle op om festerne. „Da Hine taug, taug ogsaa disse, og da endelig Hine bleve borte, da bleve alle borte“. Frederik Barfod beklager ligeledes den begynden­ de mangel på in teresse og fremhæver „dem, om hvem vi vide, hvad de ville“. Goldschmidt optrådte også her som