HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

Københavnske foreninger 1820 til 1848 55 bydelse til en gendannelse af foreningen for ved „Sam­ menkomster og passende Foredrag at virke til Almeen- aandens Oplivelse og Almeendannelsens Fremme“.94 Blandt indbyderne dominerer håndværkerne, men for­ eningens første formand, oberstløjtnant Adolph Fibiger, der i 1842 var vendt tilbage til København fra Jylland, er også med. På en generalforsam ling i oktober konsti­ tuerede foreningen sig som „Den borgerlige Læsefor­ en ing“, og til direktører valgtes her kaptajn L. M. von Mullen, student Frederik Barfod og revisor Søe- gaard, idet den gamle formandspost nedlagdes til for­ del for tre direktørstillinger. Samtidig vedtog forsam­ lingen at nedsætte kontingentet og oprette to klasser af medlemmer. Anden klasse skulle ikke have stemmeret, men skulle kunne frekventere foredragene og låne bøger for et minimalt kontingent. Herved skulle svende og ar­ bejdere også få adgang til oplysning og dannelse.95 For­ eningens gendannelse gav anledning til en kortvarig op­ blussen. I december måned var der indmeldt 312 med­ lemmer i 1. klasse og 23 i 2. klasse, d.v.s. i alt 335 med­ lemmer.96 Allerede det følgende år var tallet dalet til 235, i 1847 til 207, og i 1848 var der kun 186 medlemmer.97 Til trods for, at bestyrelsen således søgte at gøre det let­ tere for svende og arbejdere at indtræde i foreningen, fik den nogenlunde samme sociale sammensætning som før, bortset fra at de højere embedsmænd helt glider ud.98 Tilbagegangen i 1845 er ikke noget isoleret fænomen, idet en sådan kan spores indenfor næsten alle forenin­ ger. Samtidig klager de liberale blade i høj grad over den manglende politiske interesse. Forbudet mod Asmund Gleerups foredrag i 1845 formåede ikke at skabe politisk interesse for Læseforeningen. Da den økonom iske krise indtraf fra slutningen af 1846, og en tydelig antiliberal strømning kom frem blandt småhåndværkere og arbej